Vi er klar –
så klar som man nu kan blive, når man skal sige farvel til hinanden vel vidende, at der går 11 mdr + før man ses igen.
Klar på det praktiske plan og forberedt på det mentale plan.
Men jeg er frygtelig tyndhudet, kan jeg mærker, de sidste mange måneder stress og følelsesmæssige pres er tydeligt tilstede i dag, jeg står, går og gør på en lidt mekanisk og zombieagtig måde.
Men jeg er her og det har jeg været hele tiden og det gør mig glad og rolig…
Laura er så spændt og lykkelig men på den helt sædvanlige Laura-måde med overlegen ro og overskud til både hurlingspil med vennerne i den lidt større by tæt herpå og til lige at smutte forbi skolen en sidste gang for at sige på gensyn.
Hun pjatter og fjumser, spiser og tumler lidt rundt og snakker i øst og vest om alt det, der venter lige om hjørnet og alt det, der kommer til at ske herhjemme, mens hun ikke er her.
Tankerne myldrer og det er helt på sin plads med lidt ekstra energi og rastløshed på en stor dag, som den i dag…
Senere kommer Sophie og så er der aftensmad for pigeflokken, en lille slapper på sofaen og måske en sidste gennemgang af alle de helt nødvendige ting som pas, forsikringskort, penge, pins og formularer, vi har vist ikke kigget i den mappe for sidste gang, fornemmer jeg.
Ved midnatstid kommer Torben med den store bil og så vender vi snuderne mod øst og Kastrup.
Mødetid kl 04.20.
Take off 07.20.
Ready – set – go…
65 Kommentarer
Pyha! Godt, det ikke er mig!
Jeg har prøvet det – for hele to år. Det var svært der ude i Kastrup, men de to år gik da godt og forholdsvis hurtigt.
Good luck til hende!
Det kommer til at gå så godt, det er jeg helt sikker på, Ann.
Jeg sender dine good luck ønsker videre til hende…
Øøøhhh, undskyld!
Du vil måske slet ikke have kommentarer?
Det så jeg ikke lige i skyndingen.
Øøøhh selv undskyld 🙂
Hvor ser du henne, at der ikke skal lægges kommentarer?
Det har jeg i alle tilfælde ikke tænkt, det er kun sket en eneste gang her på bloggen, jeg ønsker sørme ikke at undvære jeres stemmer her…
Åhh, dine ord giver altså lidt ridser i mit hjerte…
Alle gode ønsker sendes med Laura på turen.
Det er en gave for livet, – for Laura og dem, der får glæden af hendes selskab 🙂
Ja, Tante, vi ridses lidt, men det går, tror du ikke.
Jeg sørger for at dine ønsker kommer med hende over Atlanten…
Selvfølgelig går det, Anne 🙂
11 mdr + er jo lige om lidt, ikke?
Tænk på en begivenhed sidste efterår, – det føles som var det igår. Så blink et par gange, så er hun der igen…
Men lige nu er det vist helt ok at længes lidt på forhånd…
rigtig meget tillykke, med hende, og dig selv,
husk du skal passe på dig,
lissy
Det har ikke været så let endda i den sidste lange tid, Lissy, men jeg regner med, at der bliver rum til det nu, og så vil jeg lade mig falde dybt ned i sofaen…
Som om jeg kjenner det i hjertet mitt nå…. Min datter reiste til Australia for fem år siden. Hun bodde der i 2 og ett halv år, og de siste 3 i København. Jeg klarer bare ikke venne meg til avskjeder, og det hjelper ikke om man er aldri så forberedt. Men ta vare på deg selv og husk det mangler ikke på kommunikasjon i vår tid heldigvis 🙂
Vakre og varme tanker fra K@ri*
Gisp, Kari, 5 år, hun har bare at komme hjem næste sommer som aftalt, hende Laura.
Og du kan lige tro, at jeg glæder mig over mulighederne i FB, mails og Skype, det vil alt sammen blive benyttet…
Mange ønsker om gode oplevelser og fantastiske stunder til Laura! Hvor må det være fantastisk for hende, men hårdt for jer allesammen (på så mange forskellige måder). Glæd jer over alle de muligheder, der er for at følge med, selvom familien er spredt i hele verden. Tænker, at det har været sværere dengang man skulle vente på “snail mail”.
Men altså, bedste ønsker for Laura for hele det næste, spændende år!
Ja snailmail på tyndt tyndt luftpostpapir og så minutpriser på 15-20 kr. Hurra for de moderne tider.
Hun får også dine ønsker med, hun løber vist aldrig tør med alt det gode, som sendes i hendes retning i disse dage…
Held og lykke til Laura, det bliver SÅ fantastisk for hende.
Tak skal du ha, Sonnie, jeg er helt sikker på, at du får ret i din spådom…
uha, spændende – og skræmmende. lykke til Laura, det bliver helt sikkert mere end super godt. og lykke til Anne derhjemme, det skal nok gå altsammen, og heldigvis har du jo 2 tilbage.
kh.fra Island
Frida
Ja, Frida, jeg har heldigvis et par stykker at tage af 😉
Held og lykke til Laura og hendes mor 🙂 Det er en dejlig ting FB, mail og Skype, da jeg var afsted for snart 20 år siden (og det kan jo ikke passe for så gammel er jeg jo slet ikke 😉 ) kommunikerede jeg næsten kun med mine forældre på snailmail og et par gange ringede vi sammen, men med 20 kr. i minuttet var det kun noget der skete 3 eller 4 gange på det år!
Håber hun får det bedste år og at hun får nogle dejlige familier og venner.
Tak fra os begge, Rikke.
Jeg er også meget glad for, at det er så let at kommunikere, især FB er genialt i denne sammenhæng, så kan vi alle blive opdateret i små bidder, det er dejligt synes jeg.
Men jeg vil nu også skrive rigtige breve til hende, de kan være godt at sidde med i hånden og falde lidt til ro ved. Ja faktisk giver det også ro at skrive dem, synes jeg, er bare lidt ude af træning med at skrive i hånden, så jeg kan blive helt øm i armen, når jeg skriver meget. Og det kunne jeg jo godt komme til 😉
Dette blir spennande for alle;o)
Lykke til!
Solklem
Det bliver VILDT spændende, Solveig, næsten for spændende 🙂
Åhh, det bliver så spændende for hende og også meget nyt og anderledes for jer alle. Jeg håber at hun får en fantastisk oplevelse for livet og at I får krammet farvel så det holder et helt år.
Vi fik krammet, Karin, meget endda, men jeg kunne sagtens klare en omgang mere…
Kjære Anne!
Jeg sender de beste ønsker til Laura og til deg! Jeg har vært i begges situasjon, AFS student til USA i 77-78 og mor til en gutt som reiste så langt vekk det går an for et år,-til New Zealand. Jeg forstår litt av det dere begge er gjennom disse siste timene før avreise. Det er en fantastisk gave du gir din datter, – muligheten til å lære et nytt land og en ny kultur å kjenne. Det er opplevelser hun vil ta med seg resten av sitt liv, vennskapsbånd hun vil knytte på tvers av landegrenser. I 2008 hadde en del av mine AFS utvekslingsvenner “reunion”, fantastisk å treffes etter så mange år!! Vi fant igjen tonen med en gang!
Godt tidene er forandret slik at det går an å holde kontakt via mail og skype.
Med ønsker om en fantastisk opplevelse for Laura, og gode ønsker til deg, Anne!
Hilsen Solveig i Norge
Hvor sjovt, Solveig, sådan at kunne mødes igen efter 30(!!) år, det må ha været en fantastisk oplevelse.
Jeg er helt sikker på, at det bliver en oplevelse for livet for min Laura, og jeg ved, at hun vil suge alt det ud af det, som hun kan, både i sin familie, i sit hverdagsliv og på de rejser, som hun kommer på. Og jeg vil glæde mig til at høre hendes historier om det hele…
Rigtig god rejse til det udlængselsfyldte pigebarn.
Jeg kan sulme godt forstå at både hun og moren drejer lidt rundt om sig selv, på hver deres måde.
Kærlige hilsner til mor og lykke på rejsen til Laura.
Vi drejede og drejede, Hanne, og nu er vi helt trætte 😉
Oh boy – det er tidlig afgang. Plejer man ikke at sige, at man kan dobbelt så meget som man selv tror og 10 gange så meget som ens mor tror – det gælder nok både for de små og men også for de store piger. Når det er sagt, er jeg nu også begyndt at få lidt kolde fødder… det er nu lang tid at sende en 16 årig væk hjemmefra. Jeg trøster mig også ved, at de får en oplevelse for livet, der ikke er alle beskåret. Det er et stort privilegium at kunne give dem det. Og så er jeg faktisk også lidt stolt over mig selv over, at jeg kan rumme at sende mit barn ud – og det synes jeg da også du skal være – basta!
Vores unger kan så meget, Pollyanna, men vi vil jo bare gerne være der mens de skal, ikk’!
Og ja, du får kolde fødder, det kan jeg dæleme godt forstå, mine har været isnende, men det skal nok gå alt sammen, både hos jer og os.
Og lad os være stolte, det er hermed vedtaget, basta…
Jeg ville så gerne være bedre til afskeder, men jeg er ved at forlige mig med, at det vist går den anden vej, jo ældre jeg bliver. Men så er jeg til gengæld begyndt at øve mig på at acceptere, at det er svært, og at jeg altid kommer igennem det (som regel med masser af tårer) og får det ok bagefter.
Anne, du får lige et stort kram, for det er svært, men du gør det og har været der hele tiden:)
Jeg er ikke god til at sige farvel, Eva, overhovedet, men jeg tillader mig at være i det med gråd, tårer og mange ord om det der sker i mig, det gør det nemmere at klare.
Og ja, jeg gør det, igen og igen og altid, står ved siden af mine piger, og det kan ingen tage fra mig…
Så sidder man her med forhøjet vandstand i øjnene – og det er ikke engang mit barn, der skal rejse. Ja, faktisk kender jeg jo ikke engang det barn, der skal rejse, men jeg kender mor-følelserne og hold da k…, hvor ville jeg være smadret hvis det var mig, der skulle sende mit barn afsted.
Jeg ville ALDRIG modarbejde det, det er en fantastisk mulighed Laura får, men pyh…bare tanken gør mig svedt 😉
Anne, må din Laura få en fantastisk tur!
Kh
Heidi
Smadret er ikke ordet, Heidi, jeg døde faktisk en lille smule indeni, da jeg slap hende for sidste gang i går. Det er sgu ikke lige det bedste tidspunkt i vores familieliv at være uden sit barn, det siger jeg dig bare…
Det bliver da SÅ fantastisk for hende – kan godt selv huske det, da jeg tog afsted !!!
Men hårdt for mor derhjemme – som dog også overlever :o))
Jeg overlever, Pia, det er jeg helt sikker på, men det bliver ikke uden tårer og mavepine af længsel engang imellem…
God rejse til den smukke pige – og puuuuust til den tynde og tyndhudede mor 🙂
Tak for begge dele, Ella…
God fornøjelse til Laura 🙂 og et kram til moderen.
Hun får det så godt, Helle, og så længe i sender en masse kram i min retning, så klarer jeg det nok, tror jeg da 😉
Jeg kan snildt forestille mig at følelserne er udenpå i dag – det ville de også være hos mig!
God tur til Laura – og pøj pøj til dig med på-gensyn-krammene.
De sad nærmest ud i hele afgangshallen, Britt, ikke bare hos mig men også hos rigtigt mange af de andre forældre, der stod der med deres børn. Nogle af de unge piger græd som piskede, jeg var besvimet hvis Laura var startet..
Rigtig god tur til Laura. Sikke en oplevelse – det havde jeg ikke turdet da jeg var i hendes alder – men det er jo lææænge siden 🙂
Også rigtig god tur til dig – i får jo begge noget ud af det, og jeg ved du ved det 🙂 – heldigvis lærer vi hele livet og heldigvis kan man tale sammen over pc og ja lige om lidt er de 11 mdr gået – Lauras går hurtigst – mærkeligt – ikke ??
Kærlige tanker til jer begge
Marianne L
Laura er stærk og modig og jeg ved, at dette år bliver helt fantastisk for hende, ellers havde det næsten heller ikke været til at bære at sende hende afsted.
Og de 11 mdr, de kommer til at flyve, inden vi får set os om, så er det jul og så er hun jo nærmest på vej hjem igen, sådan da…
De bedste “god rejse”-ønsker til Laura!!! En fantastisk chance. Og et kram til moderen, uh hvor jeg kan forstå, det er hårdt, selv om du selvfølgelig glæder dig på hendes vegne.
Jeg er sikker på, at alt bliver godt og fint, Dorthe og så vil der komme dage ind imellem, hvor man er ved at dø af længsel, men så må vi Skype. Og så kan jeg tude lidt under dynen bagefter…
Svært at komme med klogeågeord lige til dette indlæg..Laura får en super oplevelse, at du er tyndhudet forstår jeg så udemærket .. helt og aldeles :*) pøj pøj til jer alle 🙂
Tak, Anne, forståelse er godt at få…
-fantastisk rejse og ophold til Laura og varme tanker til dig Anne 🙂
Tak for det, Lone, vi nyder begge al den opmuntring der bliver sendt afsted mod os her på kanalen, Laura læser med, det ved jeg…
Det lyder som om hun bare er top klar til at flyve ud i verden og få et fantastisk år 🙂 Så er der bare det med at slække på navlestrengen, den er svær, i hvertfald for dem som er tilbage 😉
Knus fra
Marie-Louise
Hvis der er nogen, der er klar til sådan et ophold, så er det Laura, Marie-Louise, hun er så bevidst om, hvad hun kan og ikke kan og er god til at få sig øvet på det svære i et tempo, der passer for hende, så der er ingen panik omkring hvorvidt hun kan dette her eller ej.
Og navlestrengen, ja den får jeg vist aldrig helt cuttet, spørg lige Sophie 😉
Ønsker Laura en fantastisk oplevelse for livet….og mange kærlige tanker til hendes mor 🙂
Tak til dig for begge dele, Lis…
Fantastiske oplevelser er forude til din søde datter. Tillykke og pøj-pøj med hende
Og et kæmpe kram til dig. Og tag en STOR G&T og hvil ud…..
Altså der må en dobbelt gin til at klare dette her, Sidsel, med masser af is og så en uge på sofaen…
Godt det ikke er mig, siger jeg bare. Jeg sidder med tårer i øjnene over at tænke på hvordan det ville være at undvære bare et af mine 4 børn i et år. Jeg puster lidt lykke i jeres retning.
Ja det ville jeg sgu også ønske, at jeg kunne sige, Trine 🙂
Selv om jeg ikke kender dig, har jeg simpelthen ikke kunnet lade være med at tænke på dig. Jeg har en datter, som flytter hjemmefra om et år, og det kan allerede give mig helt vildt ondt i maven at tænke på. Din kommer jo heldigvis hjem igen – med oplevelser, som hun vil tænke tilbage på resten af sit liv. Sikke en gave at give sit barn, og hvor er det skønt, at hun har modet.
Hun kommer hjem igen, Birgitte, med masser af godt i bagagen og jeg håber, at hun så tager et par år her hos mig igen, så jeg kan nå rigtigt at mærke, hvad hun er blevet for en pige.
Hun er modig, jeg beundrer hende…
Jeg er vist temmelig meget bagud. Men jeg håber I kom godt af sted, fik knuset og krammet og sendt Laura til flyet med bagagen fuld af gode ønsker.
Og så håber jeg tomrummet ikke bliver for stort, at hun får et fantastisk år, og der måske bliver lidt mere tid og ro til dig 🙂
Vi fik klaret det hele, Pernille, og nu sidder jeg her og er HELT flad. Jeg rejser mig ikke i de næste 5 uger, eller i alle tilfælde 5 timer, eller 5 kvarter…
Ahh, det var med et sug i maven og en lille klump i halsen på jeres vegne, at jeg klikkede mig ind på det her indlæg.
Så kom dagen hvor alle jeres mange forberedelser skulle bruges…alle de praktiske i har ordnet den seneste tid, men også alle de gode og vidunderlige egenskaber, som i har givet hende gennem hele sit liv.
Det bliver vel nok spændende for jer alle at følge alt det nye og spændende, som Laura har i vente i USA.
De allerbedste tanker og ønsker til Laura, og lige så mange til jer der er blevet herhjemme.
Knus og klem til dig, Anne.
Tak for dig, Ulla…
Anne, jeg så pludselig, at der stod et eller andet om ingen kommentarer i øjeblikket……………men måske betød det bare, at der ikke var kommet nogen kommentarer endnu……….sshhhh, vi siger det ikke til nogen, vel?
Nej, Ann, vi siger det ikke til en eneste og jeg er helt helt sikker på, at ingen andre kan læse, hvad der står her med usynlig skrift…