Jeg daffer stille omkring i eget selskab.
Jeg bevæger mig som i slowmotion, jeg øver mig i at gøre næsten ingenting.
Prinsesse Toben ligger med de to pelsede under de mange edderdunsdyner og har fået fyldt maven med en morgencomplet bragt på bakke.
Nu er der dømt klap og nus og tv-kiggeri.
Jeg under hende sådan denne rolige morgen, hun strider sig gennem lange uger med meget skolearbejde og heftig transport.
Så ingen pres herfra for at få hende af sengen…
Jeg har bagt en pladefuld grovgo’e boller, brygger en kande stærk te og vil sætte mig og flette en stjerne.
En STOR stjerne i plast, som skal hænge på vores dør og byde julens gæster velkommen.
Der er kun slæbt en hvid til huse, men jeg tænker at den inden længe vil få selskab af en fræk grøn.
Måske allerede senere i dag, hvor byens butikker skal besøges sammen med en rigtig dejlig kvinde, der er på vej hertil fra Holstebro…
En kvinde med hvem jeg deler fag og masser af private interesser, en som har børn i samme aldre som både min store og min lille, der ikke er lille, en kvinde, som tør livet og ikke lukker øjnene for det, der er på spil, sådan nogen elsker jeg.
Og jeg glæder mig til en lørdag i hendes selskab.
Og glæder mig i det hele taget over, at der i mit liv findes mange skønne, både kvinder og mænd.
Stjerner af den menneskelige slags.
Og HEY –
solen skinner på vores decemberlørdag!
Lækkert –
også når man har bestemt sig for at gå langsomt igennem dagen…
4 Kommentarer
Jeg er sikker på, du får en rigtig dejlig solskinslørdag på alle måder. Det fortjener du så meget med al den juleglæde, du spreder her til os, der læser med. Må din søndag også blive fin!
Tak, Marie, du er så omsorgsfuld, det er dejligt!
Jeg håber, at din weekend også er juledejlig og fredelig…
Øver mig også i at lave ingenting.
Og dine ord var inspirerende, Anne. Som altid får du mig i zen og efterlader mig med et smil på læben og en god fornemmelse i kroppen. Tak for det.
Vi må tro på, at øvelse gør mester, Eva, og så øve og øve.
Og velbekomme, det er så usigeligt lidt…