TINGFINDERITING…

Jeg drog selvfølgelig ikke hjem fra Tingfinderiet forleden uden at tage et par herligheder med.

SÅ meget selvdiciplin ejer jeg overhovedet ikke  –  jeg er bare glad for, at der ikke var plads til mere i bilen og at beløbet til indkøb var aftalt på forhånd. Med mig selv altså og lige DEN aftale var jeg barsk med.

 

Men jeg fik faktisk også det, som jeg havde aftalt med mig selv, at jeg skulle kigge efter og det er da noget, synes jeg, sådan at drage ud og faktisk komme hjem med det, som var planen, det behøver nemlig ikke altid at gå sådan, når man er AnneS.

Der er skulle med hjem vises dog ikke her på kanalen endnu, for det var noget til Lauras nye værelse og hun har valgt, at det skal være en overraskelse at komme hjem til om 2 dage.

Så ingen afsløring af det men de andre tingfinderting, dem deler jeg gerne…

 

Øverst en lækker lapisskål fra Aluminia  –  så fin og smuk at se på med de fineste krakeleringer i det lyse porcelæn. Hos mig kommer den til at holde et lille fyrfadslys og leve sit liv i vrimmelen af alle de hvide stager, der findes her.

Sammen med den et par græssende får støbt i bly og med udsyn til lige det under den tynde og slidte maling. 2 får. Et til Helle og ét til mig. Sådan som der ofte købes ind.

 

Og se så lige familiesmørebrætterne, 2 store til en far og en mor og 2 mindre til Ole og Lise. Så lækre i den flotteste gule farve, ikke skrap eller syrlig men sådan helt 50’er blød.

Mørkegrå på den anden side.

Hapshaps  –  dem måtte jeg ha’ og det passer jo fint med antallet, 4 til de 4, store til de mindste piger og mindre til de store damer, eller noget…

 

Næstefter et stramt metal A  –  hvor købte jeg ikke en hel røvfuld tænker jeg nu  –  en kæmpe stak, så der kunne staves hist og her på husets vægge?! Afsted igen må jeg bare.

 

Og så lysholderne  –  bittebittesmå  –  så små at bare et lagkagelys kan skrues ned i holderene, jeg tænker at de kan sidde fint på kanten af et hyazintglas på en bakke med kugle og mos, når vi engang når december. 2 til Helle og 2 til mig. Så er der styr på sagerne.

 

Og til sidst  –  et stort og lækkert fad i ler. Og kun ét for det nederste havde jeg i forvejen, købte i den sædvanlige genner i Brande, som jeg trofast besøger, det nederste var rigtigt billigt og det øverste var det ikke, men når man regner gennemsnittet ud, så har jeg betalt det rene ingenting for 2 smukke smukke stykker serveringsgrej. Og den slags kan man aldrig få for meget af. Vel ?!

 

Gode gode køb hos søde Tina. Jeg har længsel indeni efter flere af hendes håndplukkede tingfinderting.

 

Det er let at gøre noget ved, jeg kender vejen og kunne hurtigt smutte afsted, men sommervejret og haven lokker og det samme gør hyggen med at ordne det sidste ovenpå i pigernes gemakker, der bliver så hyggeligt og herligt deroppe, måske jeg ender med at flytte med.

 

Så ikke flere lopper til mig i disse dage.

Men en stor tilfredshed med dem, som trods alt kom med her hjem…