Lækkerier, Mad, Opskrifter

BLOMKÅLS-COUSCOUS…

06/09/2012

God gedingen hverdagsmad med struktur, smag, “ligefremhed” og så en lynhurtig tilberedningstid  –

det er ikke at foragte, det kan vi li’.

Grønt, groft og godt for mave, energi og øjne og så en lynhurtig tilberedningstid  –

sådan var den salat, som vi fik sammen med vores krydrede kalkungryde i dag.

 

Et godt dansk økologisk blåmkål revet med det grove rivejern på køkkenmaskinen.

Hældt op i en skål med et lille nip salt og så ellers kogende vand henover.

 

Trækketid = Den tid det tager at vaske rivejernet af.

Og derefter op i en sigte, så vandet kan løbe af kålen igen…

 

2 minutters afkøling mens resten af ingredienserne findes frem og gøres klar.

Pesto.

Tørrede bær.

Frisk figen.

Squash.

 

Vi vendte den letafkølede blomkål, der nærmest ligner en grov couscous, med masser af hjemmetlavet pesto, ikke lavet af mig men af en ferm kollega, og dryssede rundhåndet med tørrede iranske bær. Berberis, der er rigtigt gode til sammenkogte retter, i ris og altså også i salater.

Øverst kom strimler af rå squash, der var klaret med en skarp skrællekniv.

Et let drys flagesalt og så nogle skiver frisk figen, som den søde bund for de markante smage fra bær, basilikum og blomkål.

 

Perfekt salat til en krydret kalkunret og en lille top ris til de, der ville ha’ det.

Det ville jeg ikke. Men vil jeg gerne ha’ resten af salaten i morgen til frokost?!

Ja tak…

You Might Also Like

20 Kommentarer

  • Reply Birthe 07/09/2012 at 01:16

    “Ligefremhed” . Både her og der, befriende. Tak, fordi vi må følge med.

    • Reply Anne 08/09/2012 at 06:44

      Velbekomme, Birthe…

  • Reply Eva 07/09/2012 at 04:20

    Uh, det ser indbydende ud.
    Jeg har lige i sidste uge fået blomkålscouscous på en restaurant i Aarhus. Havde aldrig hørt om det før, men det smagte vidunderligt. Jeg havde indtryk af, at det var helt råt, men måske havde det også fået kogende vand over sig….?
    Tak for opskrift.

    • Reply Anne 08/09/2012 at 06:45

      Det kan såmænd sagtens ha’ været råt, Eva, her valgte jeg bare at dæmpe den lidt markante smag af kål ved at give det en gang varme…

  • Reply Ulla Røjkjær 07/09/2012 at 07:08

    Den har jeg ikke prøvet..(endnu)
    Det lyder særdeles delikat og smuk er den også….

    • Reply Anne 08/09/2012 at 06:45

      Ja det ser da nysseligt ud, som det ligger der og venter på, at vi kaster os over det, Ulla 🙂

  • Reply Solveig 07/09/2012 at 07:15

    Fantastiske fargar!

    Reknar med at det smakar like godt som det set ut til;0)

    God helg!

    Solklem

    • Reply Anne 08/09/2012 at 06:46

      Det smagte rigtigt dejligt, Solveig.
      Både sol og klem tilbage til dig…

  • Reply kirsten 07/09/2012 at 08:34

    Super inspirerende. Men berberis hvor finder du dem ?

    • Reply Anne 08/09/2012 at 06:47

      Jeg fik en kæmpe pose for bare 55 kr hos min iranske grøntsagsmand.
      Hans kone fortalte mig, at de i Iran ofte bruger disse bær i ris- og sammenkogte retter.
      Det må prøves…

  • Reply Anne-Mette 07/09/2012 at 09:55

    Hvor ser det bare INDBYDENDE ud! uhmm… Hér er bagt birkes til weekendens morgenmad – med alle samlet. Dejligt at få efterskolebarnet hjem – bare for en weekend så vi lige kan “se i øjnene” og mærke. Heldigvis får vi lov at kramme endnu. Ha en dejlig weekend Anne – måske I også bliver en ekstra i jomfruburet weekenden over?!

    • Reply Anne 08/09/2012 at 06:48

      Uhmmm birkes, dem med kvark fra Karoline? Dem elsker jeg, måske skulle de i ovnen søndag morgen her? Det tror jeg.

      Amanda bliver i Aarhus denne weekend, hun har været hjemme de to sidste, så nu synes hun at det var på tiden med et par dage derude i mindre selskab end til dagligt. Hun hygger sig…

      • Reply Anne-Mette 09/09/2012 at 19:08

        “Mine” birkes er vel ret beset “min mors” birkes. Faktisk kunne jeg forestille mig det er en opskrift hun har fra Amo eller lignende… De har fulgt mig altid – men mine er gjort lidt sundere JEG synes bedre 🙂 Drengebørnene synes mine er lækre, men mormors måske lidt bedre 🙂 🙂 http://gallerilarsen.blogspot.dk/2012/07/st-igang.html

  • Reply Tina melton 07/09/2012 at 12:02

    Hos os hedder det blomkålsris og det bruges efterhånden som ris i stedet for den ægte vare. Ligesådan har vi hvidkålspasta og nu efter et par mdr med den variant vil ungerne ikke have andet. De elsker kålsmagen til deres kødsauce ;-)) men din salat skal prøves. Den ser lækker ud!!

    • Reply Anne 08/09/2012 at 06:49

      Det kunne også sagtens hedde ris, Tina, potato potato 😀
      Lyder lækkert med hvidkålen til bolognesen, det må jeg også prøve…

  • Reply Marianne 07/09/2012 at 12:32

    Uhmm, elsker blomkål når det er revet groft eller håndhakket fint 🙂
    Retten skal helt sikkert prøves .

    Rigtig dejlig fredag

    • Reply Anne 08/09/2012 at 06:50

      Faktisk så kan jeg godt li’ den der uhyggelig ret Maskeret blomkål, Marianna, alt med blomkål hitter hos mig 😉

  • Reply Tante T 07/09/2012 at 23:21

    Indrømmet, – den var jeg nok ikke selv kommet på!
    Lutter lækre sager, så den må afprøves…
    😀

    • Reply Anne 08/09/2012 at 06:50

      Godt jeg så gjorde, Tante T 😉

  • Reply Pernille 09/09/2012 at 22:04

    Det lyder altså godt. Jeg tror godt der kunne havne et blomkålshovede i min kurv i morgen 🙂

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.