Dagens lyshistorie. Den sidste i denne omgang her på kanalen.
Det betyder ikke, at der ikke kommer flere. Engang.
Well –
Jeg var smart. Ikke smart i tøjet men smart på den der “jeg-gør-lige-det-her-smart”-måde.
Som i:
“Jeg lægger lige laderne her på det smarte sted, så vi husker at få dem med på ferie, det ville være så ærgerligt, hvis vi glemte dem!”
Nu er der så bare det, at jeg har glemt, hvor det smart sted var og at det var laderne til mit pocketkamera OG mit spejlrefleks.
Og ingen af dem har nu længere strøm nok til at ta’ bare et eneste lille forkølet billede.
Og det er jo egentlig ikke ret smart, når man er sådan en, der er meget glad for billeder af alt og intet, stort og småt og rigtigt meget andet…
Jeg har selvfølgelig ledt! Alle steder!!
De er væk. Det er de altså.
Jeg har også spurgt pigerne, men de mener ikke at kende det smarte sted overhovedet!
Crap!!
Det må være en familiesvaghed, det der med at lægge på de oplagte smarte steder og så glemme, hvor stedet er.
Jeg har brugt dagevis af min barndom på at lede efter min mormors bankbøger, landbrugslotterisedler, pas, smykker, julepenge og hvad har vi ellers af værdier.
De kunne gemmes på smarte steder som inde midt i alle de hundredevis af sirligt foldede indkøbsposer i den orange plastkurv. Eller i rengøringsskabet i den lange gang, inde bag ved bonevoksen og vandkanden.
Eller oppe i kagedåsen på det høje skab, helt bestemt den til vanillekranse og hvorfor var de så ikke der, når man skulle ha’ fat i dem, hvem havde flyttet dem? Stjålet dem? Brugt dem?
I alle tilfælde ikke mormor da.
Og man ledte jo aldrig i god tid efter de her ting, for man vidste jo lige hvor de var, så jeg har stået i mange ret pressede situationer med den ene laksko ude af døren på vej på sommerferie, men der er det jo ligesom en god idé at ha’ feriepengene med. Og nogen havde flyttet dem fra det smarte sted…
Jeg lovede mig selv dengang, at sådan skulle det aldrig blive her, og jeg har sådan set holdt det, pas, kontonumre, nøglekort og andet guf ligger frit tilgængeligt, penge har jeg ingen af, så dem behøver jeg slet ikke at tænke på at gemme og smykker har heller aldrig været min stærke side.
Men lige de der ladere, de er altså væk.
Ligesom mine nøgler tit er det.
“Kvinder!!” –
tænker nogen måske.
Men det var altså ikke mig, der gemte 80.000 i vores støvsuger og sov med den ved siden af sengen,da vi engang solgte vores Touran…
13 Kommentarer
Ho ho….jeg tror det er noe med -kremt- alderen!
Jeg gjør akurat det samme selv! Og det er sååå irriterende, for jeg har alltid husket hvor ALT er, selv andres ting.
Jeg gjemte en gang 12.000 kr til en IKEAsofa jeg hadde bestillt, slik at de ikke skulle bli brukt opp mens jeg ventet på den i leveringstiden. Jeg fant dem aldri. Og kan den dag i dag ikke erindre hvor de ble gjemt. Heldigvis er det kun penger, og ikke en person. Det hadde vært mye verre!
Kan du huske sist du holdt laderen i hånden, og ligsom se, som i en film, hvor du la dem? Jeg bruker dette trikset ofte på meg selv. Det virker som regel nesten hver gang…..utenom det med de pengene da……(nå er det 20 år siden)
Haha, jeg ser det for meg, der du lettere stresset endevender kakebokser og bestikkskuffer og alle andre mulige og umulige steder. Men støvsugerhistorien tok kaka – håper ingen så fant på å selge den og..
Hahahaha….det er ligesom vores transportable harddisk. Manden har lagt den et sikkert sted, men kan ikke huske det sikre sted. Fedest! Efter intensiv søgen højt og lavt må jeg vist bare købe en ny….;-)
Hvor var de så?
Der er også ret mange smarte steder herhjemme. Og det er de mærkeligste ting, der kan blive væk 🙂
Jeg håber du finder laderne, for hvor er det bare svært at undvære billeder 🙂
Har du sett i den skuffen du vet – den der det ligger nesten tomme taperuller, rester av gavebånd, stifter til stiftemaskinen, plaster, kulepenner, batterier, sløve sakser…..
Alle hjem jeg har vært i har en slik skuff (min er i kommoden i entreen) – hos de fleste er den på kjøkkenet
Pyh, Anne, det indlæg kunne jeg have skrevet, bortset fra den med støvsugeren (så vidt jeg husker, måske man skulle tjekke om der ligger en glemt formue). Og hvor er nu den lækre toldfri bodylotion indkøbt til Oldemors fødselsdag i morgen? Jeg lagde den et sikkert sted, så jeg lige vidste hvor den er….
Uh hvor jeg kender det, det er åbenbart mit lod i livet, at ligge ting på geniale steder hvor man helt sikker kan huske det, som om …..
I år er jeg nødt til at finde et RIGTIGT SMART sted til alle julegaverne. Det er nemlig ikke særlig SMART, når man render rundt i panik og leder efter alle de gaver der er gemt rundt omkring på smarte steder, så modtagerne ikke kan smugkigge.
Særlig usmart er det, når de først bliver fundet engang efter jul… ;o)
Når du finder dine opladere, så fortæl og lige hvor de var. Måske kan dit smarte sted inspirere alle os andre “smarte”…
~ Karina
Haha, ja sånn kan det gå! Det gjelder å ha bare ETT smart sted. I hele huset. Og der ligger klokker, kameraer, ladere, nøkler, handlelapper og alt sånt så man finner det igjen. Hos oss er det en stor keramikkbolle på sjenken i stuen. Funker fint!
Julegavene gjemmer jeg på samme sted hvert år – i en stor pose i klesskapet. Ungene vet helt sikkert hvor det er, og kikker sikkert, men samma det, så lenge jeg finner dem igjen 🙂
ha ha ha… JEP!!! kender det helt bestemt.
Mit støtte-koset, mine briller og af og til pung og nøgler. Nååja – og så det løse selvfølgelig. Men de 4 ting jagter jeg ofte rundt efter, og Manden siger hver gang; “jeg kan altså ikk forstå at du ikke kan lægge det samme sted hver gang” Næææhh – Det kan jeg vel egentlig heller ikke 🙂 🙂
ps; der er vist en 5. ting. Min mobil. Kan det hænge sammen med for lidt gemmeleg som barn???
Ih og åh, hvor jeg kender det! Det må være indbygget i det menneskelige genom.
Dejligt at jeg ikke er den eneste, der laver sådanne numre 🙂