Lidt af hvert

SMUKKESTE FAMILIEKALENDER NOGENSINDE…

27/11/2012




Måske er man en dinosaur, hvis man stadig sværger til papirkalendere, måske er man helt oldnordisk, hvis man ikke kan nøjes med kalenderen i sin telefon og googlekalederen på computeren, som hele familien også kan være koblet på.
Måske?!

Jeg er bare sådan et menneske, der har brug for at se tingene på andet end en skærm, jeg har brug for det overblik over dagene, som jeg lige kan få, når jeg passerer en familieplanner, der hænger i mit køkken.
Min mobil behøver ikke at sende mig signaler, når der er fødselsdage at huske, jeg har dem i hovedet, men kan også vældigt godt li’ at kigge på den med navn og alder og et lille flag der på kalenderen.
Jeg holder af at se mine pigers aftaler og gøremål skrevet ind, at de kan se hvilke dage jeg arbejder længe og hvilke dage jeg sover længere, at der er et overblik over hvad vi skal sammen og hver for sig.

Med flere kolonner end vi er familiemedlemmer er der også plads til at madplanen noteres og så kan man gå og kigge og glæde sig til de retter, der er i vente.
Oldschool – måske, men det gider jeg godt at være.

Og da især hvis jeg kan være det på en smuk måde med en kalender fuld af illustrationer og andet smukt af Sidsel og Tanja

Linked Ink har fået trykt den smukkeste familiekalender jeg nogensinde har set. På det lækreste kraftige genbrugspapir, knivskrap i sin opsætning og med et skønt udvalg af både Sidsels, Tanjas og fælles udfoldelser.
Hver måned har sin egen fine illustration og der er i alle tilfælde flere af dem, der vil blive brugt i en lille ramme her, når månederne er omme.

Se engang den fine fine tusch tegning af Sidsels datter med armene om katten. Skøn.

Kalenderen er helt ny, afhentet på trykkeriet i torsdags, så den kunne komme med på julemarked og flere gik også derfra med den under armen.
Også mig og jeg kan næsten ikke vente til at tage den i brug, en ny og ren kalender er en fornøjelse, mange mange ubeskrevne dage der ligger og venter med særlige oplevelser til os.

Jeg ved, at der er flere kalendere på lager og jeg ved også, at man indtil d.1.12. kan få den sendt uden at betale for fragt. Kalenderen koster 300, måske lidt mere end de gængse men til gengæld også ret meget smukkere end dem, der koster billigt.

Tænker du, at tiden for ren elektronisk familieføring ligger et stykke ude i fremtiden, så er her i alle tilfælde et rigtigt fint eksemplar at skrive på.
Og du kan bestille den lige her. Brug kontakt”knappen”.

Og så ikke mere Linked Ink i denne omgang…

You Might Also Like

5 Kommentarer

  • Reply Lea(Lyriklogik) 28/11/2012 at 07:07

    Linket virker ikke… 🙂

    • Reply Anne 28/11/2012 at 07:42

      Sorry Lea, det er rettet nu 🙂

  • Reply Jette 28/11/2012 at 12:38

    Ja, den er fin : )

  • Reply Helle K. 28/11/2012 at 13:34

    Jeg er også dinosauer 😉 og sikke en fantastisk kalender.

  • Reply Lis Holm 05/01/2013 at 00:01

    Jeg vil gerne købe en familiekalender 2013. Er det muligt?
    Mvh lis holm

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.