AFLØSEREN…

Lørdag forsvandt skænken afsted til sit nye liv i Skanderborg.
Mandag slæbte Sophie, Morten og jeg afløseren ud af Sophies stue og ind i min.

Det gik forholdsvis problemfrit, hvis man lige ser bort fra det rod, som det efterlod hos Sophie, der ikke helt havde fået tømt skabet og også hvis man lader som om, at jeg ikke på noget tidspunkt sad ned i en stor krukke med gran på trappen udenfor, mens jeg med rystende arme holdt det store skab opad.

Ind i spisestuen på den tomme plads, afdækning under og så snart den sidste bid aftensmad var slugt måtte jeg selvfølgelig bare i gang med maling og rulle…

Planen for skabet var egentlig sort mat maling.
Og jeg ikke ikke hoste op med en forklaring på, hvornår og hvorfor og hvordan vi gik fra mat sort over i den lyse lyse aquamarin.

Men smuk er den og helt perfekt til at lade skabet komme til sin ret og også til at lade lyset blive i rummet.
Billederne her yder slet ikke farven retfærdighed så i må bare tage mine ord for, at det næsten er smukkere end smukt.

2.5 liter maling og mange penselstrøg og ture op og ned med rullen. 2 gange ser ud til at være tilstrækkeligt men jeg tør ikke tro helt på det, før jeg har set den i dagslys i morgen tidligt.
Jeg lader bare lige som om, at det er nok med de 2 gange, for jeg er ved at gå til at iver over at få “ny” spisestue og kan næsten ikke holde ud at tænke på at en ekstra omgang med malingen ville sinke processen om at få det gjort helt færdigt…

Mens jeg ventede på at malingen mellem 1. og 2. gang skulle tørre fik væggen bag skabet også lige en tur med rullen. Ikke med den samme som skabet men med en helt almindelig hvid, der efter et par overrulninger dækkede de reparationer, som blev lavet på væggen da Amandas hylder flyttede ovenpå.

Frisk væg klar til omarrangering af de billeder og dimser, der hang over skænken, for deres tidligere fordeling på væggen passer ikke på samme måde til det format, som dette skab har.
Jeg står i paratstilling med stålsøm og hammer men tænker nok, at mine naboer ville blive kede af det, hvis jeg gav mig til at fikse ophæng af billeder lige her og nu.

Men i morgen!!
Der gør jeg det.
Tidligt…

Jeg har overvejet en mere omfattende ommøblering af stuerne og måske vil jeg forsøge mig lidt frem i spisestuen i morgen formiddag, hvor jeg holder fri.
SÅ længe det store skab står på et tæppe, ja så er det let nok at trække det rundt. Hvis altså ikke jeg får alt for meget tungt placeret inde i det store skabs gabende hul.

Måske når jeg at ta’ en beslutning inden job i morgen, måske når jeg oven i købet at få den slæbt på plads og få flyttet ind i den.
Måske –
Nu står den der i alle tilfælde og jeg mærker allerede nu, at det var den helt rigtige beslutning at sende skænken videre, dette store lyse møbler her vil sprede en anden optisk lethed i spisestuen og det er jeg vild med.

Fra teak til turkis.
En værdig afløser…