Ugens første dage har været lange og jobfyldte, travle med mange skift i løbet af dagen, kørsel mellem byer og mange skæbner at forholde sig til.
Der har været skriftligt arbejde at klare og aftaler at lave for den kommende periodes opgaver.
Sådan er det nok bare at tage hul på et nyt år efter en ferie, som en del af mine samarbejdspartnere først kom tilbage fra i går.
Lang mandag. Lang tirsdag.
Stille aften som sofakartoffel med bløde tæpper, tv, snorkende hund og spindende kat.
Ingen, der forlanger noget af mig og det jeg selv kunne finde på at forlange, det lukker jeg ørerne for…
I morgen bliver en mere spiselige dag. Sent afsted men bare til en almindelig 8 timers dag.
Planerne for dagen er lagt og de nødvendige forberedelser klaret, så formiddagen er min egen. Til støvsugning og vasketøj.
Det er okay, jeg kan li’ begge dele, især når jeg får lov til at lave ingenting resten af denne matte tirsdagsaften.
Middagen har været en klapsammen med ost og en stor kop te, ingen fine fornemmelser her, desserten er en skålfuld yoghurt og om lidt installerer jeg mig i et par bløde bukser og kalder på pelsdyrene.
Jeg er mere end klar til at sumpe.
Lige indtil jeg alligevel ikke gider det mere og finder på at ordne noget uorden, som jeg får øje på fra min sofaplads…
8 Kommentarer
Hold deg så fast i sofaen, Anne! Alt det andre kan vente. Og om du kjenner at vasketøyet trekker i deg, så kan du jo ta netflix til hjelp? Eller be Nugga legge seg i fanget ditt – da blir det ikke så lett å skulle bare..
Netflix er altid en god hjælp, Tora, og nu har vi også fået HBO, så der er dobbelt op på valgfrit tv.
Og med Nugga i favnen, der kommer jeg ingen steder nej 🙂
Jeg holder med Tora her. Nyd din aften, skønne Anne. 🙂
Hun er heller ikke svær at holde med, Erika, eller holde af.
Aftenen blev skøn, jeg ønsker at din weekend må blive det samme…
Jeg håber altså også, du er blevet i sofaen 🙂
Det gjorde jeg, Pernille, jeg er ved at være god til det…
Her hos mig suppleres sumperiet med noget rødvin. Det er tilladt at gå i hi og samle lidt kræfter. Især i denne mørke tid.
Det er nemlig tilladt, Annegrethe, det glemmer jeg bare…