DAGE PÅ LANGS OG NU LIDT PÅ HØJKANT…

Jeg har været stille de sidste dage.
Tiet stille og ligget stille, meget stille.

Influenzaen, som har muntret sig i mine piger, har været venlig også at aflægge mig et visit, føj siger jeg bare, syg har jeg været på en måde, som ikke er værd at tale om.
Alene hjemme har jeg også været, for det ene barn har været optaget i Aarhus og det andet er i Istanbul, så jeg har selv måtte sørge for kolde drikke og klappede puder, det er nu hyggeligst når den slags klares af andre end én selv.

Sophie har selvfølgelig været forbi og ae sin mor på håret og sørget for en lille smule underholdning. Dejligt har det været.

Og egentlig er det jo heller ikke så værst at være alene hjemme, for så er der jo ikke andre, der trænger til noget, som man behøver at være involveret i. Og heller ingen, der har en forventning om, at man stiger op af dynerne og sørger for det, som man plejer at gøre…

Sofa, dyne, te og tv har været mine bedste venner siden torsdag. Og så selvfølgelig de to med pels, som synes at det er ret fornøjeligt, at jeg ligger der og er til klappe-disposition mange timer i døgnet.

Jeg har strikket lidt, læst lidt og set rigtigt meget tv, Netflix og HBO har sørget for et bredt udvalg af både film og serier, dejligt også selvom 2/3 sikkert er set igennem lukkede øjenlåg.

At ligge stille er ikke min yndlingsdiciplin, men i denne omgang var der andet end jeg, der bestemte, høj feber og ondt overalt har hjulpet godt på vej og jeg har kun røvkedet mig i små glimt. 10 minutter á gangen.
Og i ét af de glimt hentede jeg ståltråd, washi tape og saks og klippede mig en lille flok fjer, der nu pynter på 3 små perleløg. Idéen er fra Pinterest, der er en uudtømmelig kilde af inspiration.

Jeg er ikke altid gød til at få “pinnet” det, som jeg lige finder spændende, men jeg er heldigvis god til at huske i billeder, så derfor lykkes det mig alligevel ind imellem at få lavet noget af det, som jeg bare er kommet forbi i høj fart uden at sætte et mærke i det.

Fine forårsfjer, synes jeg, der er vist basis for at lave en stak at dele af…

I dag har jeg rejst mig op, jeg blev nødt til det, for i morgen har jeg en arbejdsopgave, som ikke let lader sig aflyse. En masse mennesker venter på, at jeg skal sige noget om forældrekurser og samarbejde imellem skole og familiebehandling.
Jeg havde sat arbejdstid af til at lave oplægget fredag, men da jeg jo lå her som et gammelt rynket sølle skrog, ja så er der ord at skrive i dag og også et forsøg på at gøre mig selv så præsentabel som muligt må hellere sættes i gang.

Det er ikke det bedste, jeg er mat og hjernen føles lidt som grød, men jeg satser på, at rutinen og kendskabet til stoffet vil hjælpe mig lige om lidt, når jeg åbner for en stak blanke slides til en powerpoint.

Så – be’ om pænt – send lidt go’ energi i min retning, eller bare energi, jeg tager hvad det kan blive til og pust mig lidt i nakken, hvis i hører mig falde om på sofaen, før jeg er færdig med det jeg skal.

Sæt i gang Anne S…