Lidt af hvert

EN HEL MASSE AF DEN SLAGS, SOM GØR GLAD…

15/02/2013

60'er smarte...

Søndagsudflugt...

Bladret itu...

Sommer på landet...

Vi holder ferie.
På den helt gode måde, der hvor man er nede i gear, omgivet af dem, som smider pinde på lykkebålet, og bare gør det, som gør glad og veltilpas.

Vi sover længe, læser, spiser, snakker, bager, tager på tur, ser på kunst både i nord og mod øst, vi ser film, går tur og fifler lidt med de ting, som vi hver især er optaget af.

Dagene er fyldt med alt det gode.
God tid.
Gode mennesker.
Gode oplevelser.

Lykke og varme smil og bløde arme, der giver knus og henter frisk kaffe…

I dag og i morgen er her besøg fra min barndomsby mod syd.
Min Moster Karin, som overhovedet ikke er min moster men min mors kusine, og hendes datter Helle, som er en håndfuld år yngre end mig, har slået lejr for en kort bemærkning og jeg nyder det meget mere, end jeg sådan lige kan sætte ord på.

2 dejlige mennesker, som jeg deler gode minder om glade dage med, som har kendt mig siden dengang, hvor jeg bare var en lille myg, der helst sad på arm og ikke fartede alt for meget rundt.
De kender min historie og de kender mine kampe og også al den kærlighed, som blev fyldt på i min mormor hus.

Når snakken falder på “gamle dage”, så er det godt at ha’ billeder at kigge på og her er heldigvis rigtigt mange af dem. Billeder i bløde farver fra sidst i 60’erne, hvor lårkort og franskbrødshår var hot. Hvor morfar måtte ha sig en smøg, mens vi ventede på frokosten og hvor min oldefars 80 års dag blev fejret i frottékjole med frugt og blomst.

Those were the days.
Ligesom disse også er det.

Glade varme dage i godt selskab og med de ting på programmet, som giver mening og gør glad.
Jeg er et heldigt menneske. Det ved jeg og jeg glædes sådan over det.

Også når jeg kigger tværs over bordet på Karin, der har smidt den lårkort og lagt håret ned, og nu ser smuk ud på 2013-måden.

Der er ferie et par dage endnu.
Jeg skal gøre mit for at få mere af det, som har været til stede i de dage, som er godt brugte…

You Might Also Like

9 Kommentarer

  • Reply Nola 16/02/2013 at 01:46

    Hvor lyder det herligt! Og mindst lige så godt, hvis ikke bedre, end en tur til udlandet….. ligesom alle de andre. Nyd de sidste feriedage i samme tempo 🙂

    • Reply Anne 17/02/2013 at 08:48

      Vi nyder, Nola, det hele og sukker såmænd ikke over, at ferien er tilbragt i eget land. Nyd din søndag…

  • Reply Pernille 16/02/2013 at 09:14

    Hvor er det dejligt, og de der barndomsbilleder får minder fra min barndom frem igen 🙂

    • Reply Anne 17/02/2013 at 08:49

      Billeder er fantastiske til at booste minder om dage, der forlængst er omme, Pernille…

  • Reply Annemette 16/02/2013 at 12:37

    Det lyder til at i har gang i en perfekt ferie, og skönt med familie og gode minder 😉

    Fortsat god ferie 🙂

    • Reply Anne 17/02/2013 at 08:49

      Tak skal du ha’ Annemette.
      Nyd du også dagene, selv om ferien på den varme ø er slut…

  • Reply Sidsel 17/02/2013 at 02:26

    Det er dig så velfortjent!!! Tænk, du har de billeder…. Det giver mig blod på tanden,til at åbne kasserne fra min afdøde mor… Der dukker måske noget op ;-))

    • Reply Anne 17/02/2013 at 08:50

      Jeg har SÅ mange billeder, Sidsel, der er åbenbart altid blevet fotograferet meget i vores familie. Jeg elsker at bladre i alle de gamle albums. Kom du hellere i gang med at åbne…

  • Reply Charlotte Christensen 17/02/2013 at 16:57

    Hold da op, det første biller er smukt.

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.