Torsdag.
Ugens sidste arbejdsdag.
Og i aften varme hveder og te.
Jeg har snydt lidt og lavede dejen til vores hveder i aftes, lod dem hæve 1. gang, formede og satte dem i den kølige gang natten over.
På den måde er det let nok at kunne lade huset vågne op til duften af nybagt brød og også kunne hive en stak hvede med til den gode flok kolleger, som jeg er så heldig at ha’.
Der er både opskrift og en lille hvede-historie at finde lige her i et gammelt indlæg.
God torsdag derude –
med eller uden nyristet hvedebrød og fredagsfridag…
8 Kommentarer
Uh jeg gad godt at have dig som kollega ;o)
Tror det bliver Lagkagehuset, der kommer til at levere mine hveder i år. Selv om de sikkert vil have en halv arm for 4 hvedeknopper…
Nyd Bededagsferien.
~ Karina
Lagkagehuset er skam heller ikke værst, Karina, håber de serverede gode hveder for dig i går.
Også god ferie til dig…
Tusind tak for opskriften på dine hveder!
Har lige siddet og guffet dem, med koldt smør og blåbærthe til….
For eftertiden, er det opskriften her i hjemmet.
God bededagsferie.
Kh Joan
Velbekomme, Joan, og også god ferie til dig…
Hej Anne. Jeg har lige læst dine seneste indlæg og kan godt forstå, at du er stærk irriteret over, at du nogen gange bliver presset så meget, at du får migræne – du må øve dig endnu mere i at sige fra 🙂
Da jeg så din lille plakat fra i mandags, blev jeg helt oplivet, for Julia Child hun er da en dejlig kvinde (og sikke en stemme). Jeg er især vild med hendes Burns Food på Youtube 🙂
Jeg gør mig faktisk rigtig umage, Hanne, men når folk er døve og blinde for, at jeg har sagt stop, og bliver ved med at vade ind over mine grænser, så bliver jeg mat.
Men hey – de fleste forstår heldigvis budskabet og det skal være det, som får lov at fylde, de andre bliver vel ramt af deres egen lorte karma en dag 😉
Tak for en god og nem opskrift, som gjorde at familien alligevel fik friskbagte hveder selvom jeg var kommet sent hjem.
Velbekomme, Moster Tulle…