Vi har plukket anemoner i skoven i de sidste par dage, vi har vandret igennem de store hvide skyer i skovbunden og har haft lyst til at lægge os midt i dem.
Jeg elsker anemoner, de første varme forårsdage og det vidunderlige lys, som kommer i skoven, når bøgen forsigtigt springer de første blade og det saftigegrønne skær viser sig på træer og buske.
Forår er godt for sjælen, der trænger til lys og luft efter en lang mørk vinter.
Forår med haveknokleri og glæde over det smukke danske landskab her omkring, som byder på masser af søer, store bøgeskove og bløde bakker.
Danmark dejligst…
Forleden fik jeg en anemone-melding, der gjorde særligt godt.
For den lille klump af svenske anemoner, som jeg gravede op i min gamle have, før huset blev sat til salg, havde skudt de første spæde blade og en enkelt blomst op i det bed, hvor de bor til leje.
De blomster betød noget ganske særligt for mig, og det var vigtigt for mig, at de kunne komme med i mit nye liv. Jeg var nervøs for, at de ikke skulle overleve en lidt brutal opgravning på et skævt tidspunkt af året, men det gjorde de heldigvis og jeg er nærmest lidt anemonelykkelig lige nu…
5 Kommentarer
Smukke er de. Dejlige forårsbebudere. Livskraftige lige som dig.
Det er sådan et smukt minde… godt de holder ved trods skrappe omvæltninger 🙂
Hvor dejligt for dig at dine anemoner har overlevet…anemonelykkelig er et vældig godt ord!
Tak for opskrift på rugbrødslagkage…sådan en opskrift stod jeg lige og manglede!
Hvor dejligt dine anemoner har overlevet – der er bare noget ved anemoner 🙂
Skønt billede! Og herligt at de har valgt at overleve og følges med dig 🙂 nyd dem