Lidt af hvert

KURS STIK NORD…

09/05/2013

Dværgsyren...

Lige om lidt, når jeg har fået pakket nellikerne og et par hurtigløbersko, så kysser jeg børn og pelsdyr farvel og kører til Gug og en lille flok dage i dejligste selskab.
Jeg har spændt de store muskler og de udholdende ben på og er bare så klar til at slæbe, stable, mærke, sælge, snakke, regne og grine, jeg gider så godt og har glædet mig længe.

Vi får så travlt, det ved jeg, så derfor blev onsdag aften og denne fine morgen brugt på det rene ingenting, jeg samler lidt kræfter efter nogle lange arbejdsdag og slid i haven, heldigvis er jeg lidt sådan en Duracell, der lader hurtigt, og jeg kan mærke, at jeg er lidt som en travhest lige inden start, sitrende, spændt, energiladet og klar til at porten åbnes…

Jeg behøver vist ikke pakke andet end et lillebitte og overskueligt strikkeprojekt, for jeg tænker, at de eneste pinde, som evt kunne nåes, bliver dem, der kan strikkes i nattens mulm og mørke og der har jeg nok mere brug for at sove.
Men på den anden side, lidt har også ret og jeg er meget meget tæt på færdig med en græsgrøn cardi, som ville være perfekt til armene i disse dage, hvor temperaturen ryger op og ned.

Min mor har sendt bud med og jeg skal samle nogle cones i “hendes” farver, vi må sørme håbe, at jeg har styr på, hvad det er for nogen, men det er noget med perlegrus, rullesten, havregrød, kit og sådan, ikke at farvene nødvendigvis hedder sådan på farvekortet men det er de ting, som hendes beskrivelser får mig til at se.

Mon jeg selv får noget med til eget lager?
Mon ikke?!

4 dejlige dage ligger lige foran mig, om lidt er jeg klar til afgang og efterlader med rolig sjæl hele menageriet herhjemme til egne udfoldelser og hurlumhej.

Ses vi i Gug?
Nogen af os gør helt sikkert…

You Might Also Like

11 Kommentarer

  • Reply Kirsten 09/05/2013 at 10:56

    Desværre ikke. Vi har lige været i Nordjylland, og så skal jeg da forresten også lige passe mit arbejde fredag, lørdag og søndag aften her på Nordfyn.
    Det er ellers som at træde ind i Aladdins hule deroppe i Gug.

  • Reply Lene 09/05/2013 at 11:14

    Det håber jeg at vi gør, og at de travle kvinder har tid til et knus 🙂

  • Reply Gitte K 09/05/2013 at 11:42

    Er ret sikker på at vi ses i Gug, har i hvert tilfælde planer om at kigge forbi fredag. Jeg er også ret sikker på at der bliver nok at se til, men også at det bliver sjovt og hyggeligt, det strikkende folk plejer at være gemytlige.

  • Reply hanne søvsø 09/05/2013 at 14:12

    det gør vi helt sikkert, hvis du kan kende mig 🙂

  • Reply Susanne 09/05/2013 at 15:23

    Jeg skal desværre ikke med, men jeg håber du får en rigtig skøn dag i GUG.

  • Reply Tina melton 09/05/2013 at 15:36

    Ihh jeg er så misundelig. Ønsker dig dejlige dage. Og øv fordi der er så langt derop!!

  • Reply Eva 10/05/2013 at 04:54

    Jep, – jeg kommer forbi i dag:)
    Jeg skal godt nok ikke købe noget……. (det forsøger jeg stadig at bilde mig ind, men der er jo også 6 timer til ankomst….), men lidt ryger der nok i kurven.

  • Reply Stine 10/05/2013 at 14:29

    Er lige kommet hjem med skønne garner – tak for god betjening 🙂

  • Reply Helle 11/05/2013 at 07:46

    Øv, jeg vil også med.

  • Reply Pernille 12/05/2013 at 11:38

    Der er budt op til dejlige dage, tænker jeg. Og er kun en lille smule misundelig over ikke at komme forbi.
    God fornøjelse – jeg tænker det ikke kan blive andet 🙂

  • Reply Tina - omme i London 12/05/2013 at 17:21

    Det ser bare ud til I har haft en helt fantastisk weekend. Dejligt – jeg haaber det var de oemme foedder vaerd. 🙂

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.