MORGEN-INGENTING…

Søndag morgen byder på ingenting af den gode slags.
Ingen aftaler. Ingen forpligtelser.
Ingen skal-gøres. Ingen larm.
Ingen opvask. Ingen forstyrrelser.

Alt foregår i stille tempo, langsomt og helende, det kan man trænge til, når ugen er ved at være godt brugt og kroppen det samme.
Jeg har i alle tilfælde intet behov for underholdning eller arrangement, jeg har bare brug for ingenting.

Huxi er fodret, luftet, tumlet og gået kold.
Og jeg gør INTET for at forstyrre, jeg tænker, at også han har brug for et ekstra hvil efter en eftermiddag og aften med dødsdrom i familien Wellers sofa, heldigt for den hund at vi har rolige overbærende venner, der enten bare ignorerer eller smilende siger “Han er nu altså sød og sjov” med et hyggeligt grin.
Heldigt for Huxi-bæstet og heldigt for os, der ikke dødsdromede men bare nød og flød…

Så søndag morgen er fuld af ro og fyldte varme hjerter.
Af sovende dyr og sovende ung-møer.
Af tid og magasiner og kaffe og hækletøj og radio og sofa og kalender og flettestrimler og kogler og glimmer og alt det, som jeg har lyst til at hælde i de(n) stille time, som lige nu ligger foran mig.

Hunden er sendt ned fra sofaen, kattene sendt i eksil i soveværelset, pigerne har fået et gok med en gummihammer, telefonen er “glemt” på badeværelset, verden er forment adgang og jeg leger, at en time er noget i omegnen af en halv dag.

Jeg er smuttet.
Ind til min morgen-ingenting.

Nyd søndag.
Med alt og ingenting…