Jeg holder af den.
Hverdagen.
Nyder jobbet, strukturen, gøremålene, aktiviteterne, det hele, jeg holder af hverdagen, det gør jeg.
Det gør jeg, men den stjæler altså også rigtigt meget af min tid.
Af den tid, som jeg kunne bruge på skriverier, på strik, på veninder, på bøger og på udeliv.
Jeg når det jeg skal og så ikke ret meget mere og sådan er det.
Jeg bøjer mig for, at mit liv lige nu er skruet sammen på denne måde, hvor de fleste af døgnets vågne timer er optaget af hverdagen og dens gøremål, for de er hver for sig dejlige herlige ting, som giver liv og mening, sammen fylder de så bare ret meget…
Jeg har lyst til at blogge, det har jeg, men jeg når det ikke.
Jamen så i weekenden da, kunne man tænke, men weekenderne forsvinder også, fordi jeg skubber ting foran mig på hverdagene.
De fleste hverdage suser vi afsted kl 07.20, der har jeg været oppe og i gang i mere end halvanden time, struktureret og i aktivitet og ingen slinger i valsen, og så er jeg hjemme igen et sted mellem 16 og 18.30 og skal lufte hund, lave mad, rydde op, snakke med piger, støtte dem i livets ups and down og ha’ tid til te og hverdagssnak og sådan.
Lege med hund, træne med hund, løbe med hund, fodre hund, lufte hund igen og igen og igen, det tager også tid.
Og motion, god motion som skal give styrke og energi til at holde til det hele, det tager også tid.
Og så er der snart ikke mere tid…
Hold op, kunne man så tænke, skru ned og flad ud.
Jo tak, men mon ikke de fleste på arbejdsmarkedet kan nikke genkendende til meget af dette her, dem på fuld tid plus det løse, med forholdsvis lang transport tid i begge ender og så en flok unger også at holde styr på.
Jeg piver ikke, jeg konstaterer bare, at ting tager tid og mange ting tager meget tid. Ergo er der ikke meget tilbage at rutte med.
Jeg undskylder ikke, jeg forklarer bare.
Forsøger at give lidt mening til at her bliver så frygtelig stille.
Sådan er det, sådan må det være, og det er okay.
Og for at det skal blive ved med at være okay i den tid, som dette lidt hektiske liv skal vare, så prøver jeg at blive skarpere på, hvor og hvad jeg bruger min tid på. Og lige nu er fri-momenterne ikke her ved computeren, de tilbringes andetsteds, på langs i sofaen eller ude i verden sammen med mennesker, som jeg holder af og som giver mig energi.
Jeg holder ikke pause, jeg tænker ikke på at stoppe, jeg har bare ikke tid lige nu, ikke så meget tid i alle tilfælde, men det kommer igen, mere tid og måske endda meget tid på et tidspunkt.
Og indtil da så håber jeg, at et sporadisk pip vil være nok til at nogen stadig kommer forbi…
Den der hverdag –
jeg holder af den.
Og vildt meget hurra for det, for ellers ville det se lidt sort ud for humøret.
De daglige 2 x 3 fortsætter på FB, de er mit pusterum og min nedkøling inden sovetid.
Vi ses.
Lige pludselig…
23 Kommentarer
Forstår så godt, min tid er også trængt. Prøver at prioritere børn, børnebørn, mor og mand og så er ugen gået, herligt men ikke meget tid til veninder – ikke alle forstår, det kan godt gøre ondt, men kan bare ikke nå alt det jeg gerne vil ….
Åh ja Marianne, veninde tid er også noget af det, som har trange kår, men jeg vægter at der skal være plads til mindst et besøg eller en lille udflugt med en af dem i weekenderne, det behøver bare at være en time eller to og det giver jo hjertevarme og energi…
Det er klogt og godt det du skriver. Man skal huske at mærke hvad som en godt for en og hvad som skal ændres. Jeg kigger gerne efter nyt, men har fuld forståelse for en tid med prioriteter, som du gør lige nu. Pas på dig selv…….
Tak, Landbokone, jeg har bestemt mig for, at jeg vil blive skarpere på, hvad der er godt for mig selv og jeg mærker at det hjælper at “sige det højt”.
Jeg passer på mig, meget mere end nogensinde før…
Åh Anne, – din blog er så god, at jeg nok, skal holde ved 🙂 Pas godt på dig selv
Jeg passer på, Hanne, og jeg løber heller ikke langt væk, træder bare lige et enkelt skridt tilbage 🙂
Ja tiden iler….
Jeg nyder dine 2×3 på FB og dine billeder på IG og når der så dukker et indlæg op på bloggen er det fint oveni.
Ha det godt i hverdagen:)
Tak Hanne og i lige måde, for det er jo hverdag, der er mest af …
Full forståelse, Anne. Tiden strekker bare ikke til.
Det gør den ikke, Elisabeth, der er for lidt af den…
Tænk sig Liselotte. Jeg troede ikke at det der med manglende tid og nødvendigheden af prioritering kunne ramme dig også. Så er du jo ligesom alle os andre.
Det er jo helt befriende. Glæder mig til at følge med i dine pip. Nyd endelig hverdagen og dine kære omkring dig. Det er jo det vigtigste.
Hahahaha, Jane, der fik du mig altså til at grine!
Jeg hedder jo ikke Liselotte men Anne, tænker dog godt at jeg ved, hvorfor det kan smutte 🙂
Liselotte er en af mine allerbedste veninder og jeg kan fortælle dig, at hun er HELT nøjagtige ligesom alle vi andre, helt og aldeles lige så trængt på tiden og tvunget til at prioritere. Og oven i alle andre almindelige gøremål, ja så vælger hun jo at bruge tid og energi på at dele af alt det gode hun er og kan, svarer tålmodigt på mange spørgsmål og hjælper gerne. Så mon ikke hendes tid ind imellem er knap.
Og så er jeg for øvrigt mindst lige så almindelig 🙂
hvor er det klogt den måde du handler på …. Vi har alle brug for at kunne stoppe op og mærke efter og det gør du, hatten af for det.
Stadig dejlige, kloge og skønne ord der kommer på din side og jeg nyder at læse og følge med.
Tak, Gitte, på en eller anden måde, så synes jeg egentlig at jeg er lidt forpligtet til at forsøge at gøre det, som jeg “prædiker” for de familier, som jeg arbejder med.
Nemlig nødvendigheden af at stoppe op og kigge kritisk på det, som vi har gang i. Og ind imellem hive i håndbremsen og derefter tage en anden retning.
Vi ses 🙂
Selvfølgelig må det være sådan. Kerneopgaverne kommer i første række hos os alle, og mon ikke de fleste af os hænger ved alligevel – jeg ved at det gør jeg i hvert fald.
Kerneopgaverne er dem, som får lov at stå forrest, Susanne, og så glæder jeg mig over de dage, hvor de kan klares og samtidig efterlade tid til også at gøre andet og rart…
Du kan være helt rolig Anne, jeg skal nok blive, vil nødig undværer dine vise/kloge ord 🙂
Kære Anne, Dette er lige netop en (af mange) grunde til at det er så dejligt at læse med her. Du er giver et ærligt indblik i hverdagen og når der er overskud øser du også gavmildt ud af det 🙂 Tusind tak!
Hmm hvor er det dejligt, at jeg ikke er den eneste som tager afsted tidligt og kommer sent hjem????. Æv jeg ikke er på facebook, men pyt – det er så et af mine tidsrøverfravalg:-) Kærlige hilsner Nisse Mette ( altså hende som købte nisser????)
Sødeste Anne. Det nikker jeg meget genkendende til! På trods af, at jeg nu kun er alene med mand. Jeg har køretid til job. 40min hver vej. Har prøvet det før, MED 2 SMÅ BØRN?
Nu, føler jeg bare ikke at jeg har tid? Jeg når bare intet. En fridag går med at sove og zombie rundt. I gl dage, fik jeg gjort rent, vasket tøj, bagt boller…. I dag, sover jeg næsten ikke…. Men min tid er ‘blevet væk’?
Du kan tro, jeg stadig vil kigge forbi. For jeg stornyder dine pip, også de sporadiske.
Jeg kender det jo alt for godt selv, det med hverdagen – og det er jo i virkeligheden et meget positivt problem.
Rigtig god hverdagstorsdag til dig!
Jo jeg kommer forbi. Jeg synes du på fineste vis beskriver en hverdag der er meget genkendelig for rigtig mange. Nyder dine tanker og skriverier.men som du siger der er den tid der er.
Sådan er det vist. Jeg mærker det også, og det selvom jeg ikke har fuld tid og kan cykle hjem på tyve minutter.
Tiden forsvinder bare. Sammen med lyset og de korte dage.
Jeg synes jeg husker, at det føles som om jeg har mere tid om sommeren…
Sådan er det vist bare.
Nyd din hverdag 🙂