Tusind tak for alle de søde hilsner både her, på sms, på FB og på Instagram, det er helt forrygende med så meget opbakning og positive glade ord sendt i min retning. Det er vidunderligt og også en understregning af, at jeg har taget et godt og herligt valg for mig selv.
Det er som om, at tingene falder på plads for os, at alt det gode pludselig ligger lige foran os og bare venter på, at vi træder ud i det, pigerne og jeg.
Vi er flyvende, vi er fjollede og helt høje på nye tider, afsluttede eksaminer og dejlige lune sommerdage…
Lige nu handler det meste om studentergilder og dage med fut i, drinks, gæster, hurra, gaver, mad og kørsel rundt til alle os forældre, studentertiden er helt fantastisk og jeg røres dybt af at se de store glade smil, modet og troen og viljen til for alvor at tage fat på voksenlivet.
I morgen skal vi holde fest for Laura for familie og venner og på søndag skal vi modtage 40 festlige unge til et hurtigt tillykke, skål, haps og vi ses.
Forberedelserne er i gang, jeg er – vanen tro – selv sprunget ud på køkkengulvet for at stege og brase, sådan er det, når vi holder fester, mor klarer det og de andre kommer med kaffe og kold cola og slæber et par poser.
Det er en tradition, som vi holder fast i, sådan klarer vi det bedst på lige den måde, som passer til os…
Til i morgen har Laura bestilt amerikansk barbecue:
Pulled pork
Sliders
Chicken skewers
Franfurters
Coleslaw
Greens
Corn
Cheesy potatoes
Pasta
Øl og soda i røde plastickopper, the real american ones, og så ellers bare rigeligt at dyppelse, tæpper i græsset og klude til at tørre alt det fedtede væk med.
Senere er der
Apple crumble
Cherrypie
Brownies
og store bøtter vanille is.
Gad vide om vi også skal skyde til måls og brændemærke en kalv?
Jeg kan ha’ mine anelser.
Men jeg tør godt at glæde mig alligvel…
Søndag skal der bydes på bobler og delikate små kager.
Sødt med sødt på og flere flag og mere hurra.
Den endelige plan for de kager ligger ikke fast, men den tager vi senere i dag, når nogen er kommet hjem og har fået rystet de første fester lidt af kroppen.
Nyd fredagen –
vi ses på den anden side af studentergilderne.
Stadig med store smil, som ikke lige sådan lader sig tørre af.
Livet er en fest…
20 Kommentarer
Stort tillykke med alle de gode ting, der sker for jer, men pas nu på Huxi, så han ikke kommer til at agere kalv til brændemærkningen 🙂
Tak, Susanne, vi er lykkelige.
Og passer selvfølgelig på banditten 🙂
Kære Anne.
Med den menu der ligger foran dig her i week-enden, bliver opgaven i Vrads vidst et piece of cake for dig, og bekæfter bare, at det bare er dig og du er den bedste til jobbet.
Tillykke med dig, pigerne og det hele -under dig af et godt hjerte. Knus Diana
Tak for dine søde ord, Diana, jeg tror nu ikke, at det bliver a piece of cake, jeg skal nok få min sag for, men jeg er klar og ved at det bliver godt….
…og jeg smiler og glædes med dig <3
Rigtig dejlig weekend, ønsker Trine
Det ved jeg, at du gør, Trine, og det elsker jeg…
Det lyder dejligt, rigtig god fornøjelse
Tak skal du ha’, Britt, her ret meget på bagkant…
Ønsker dig en dejlig dag med madlavning og gode tanker – og selvfølgelig gør I sådan, det er bedst, at gøre det vi hver især er bedst til – god fest lørdag og søndag 🙂
Selvfølgelig ja, Helle, men ind imellem er det ikke helt muligt at gøre det, som man allerhelst vil.
Det kunne vi denne gang og det elskede vi…
Lyder som en gedigen ‘bombe’. Kan da umuligt blive andet end godt. 🙂
Det var så skønt, Randi…
Ønsker jer en fantastisk fest. Jeg husker stadig min studenterfest som noget særligt og magisk. De af mine venner fra dengang, som var med, taler stadig om det vildsvin, som blev grillet i haven og serveret med alverdens salater. Det var vældigt eksotisk der i 1994 …
Lyder som om I har linet op til det helt rigtige studenter-sommer-arrangement. Enjoy!
Vi havde linet op, Monica, big time og alt klappede og det hele var vidunderligt, vi gør det gerne igen…
Hvor er det velfortjent og helt igennem skønt at I sådan går rundt og smiler stort! Rigtig god festweekend 🙂
Vi nyder hvert sekund, Kirsten…
Det lyder som den dejligste weekend, må I få den største nydelse ud af den 🙂
Vi vred alt ud vi kunne, Lene, og det var ikke så lidt, vi nød hvert sekund…
Det lyder dejligt rart når det lykkes for de unge.
Det er dejligt rart og vidunderligt, Jonna…