Jeg er altså ikke ved at stikke af ud over heden, hvor jeg jo for øvrigt slet ikke bor mere.
Jeg elsker at være her – på bloggen forståes – men det ser ud som om, at jeg ikke har fået det gjort tydeligt i det sidste indlæg.
Jeg skriver ganske rigtigt “Skulle jeg ikke bare droppe det?”
Men det er jo Instagram jeg tænker på.
Bloggen dropper jeg ikke.
Jeg passer den måske ikke så kærligt og nænsomt, som den fortjener, men jeg kan simpelthen ikke forestille mig helt at droppe, lukke og slukke, slet ikke, det holder jeg nu for meget af den til at gøre.
Så bare rolig –
jer, der nåede at blive urolige og give udtryk herfor.
Men også tak fordi i giver udtryk for, at det giver mening at komme her forbi.
Jeg bliver her.
Jeg render ingen steder…
26 Kommentarer
Smiler og sukker et lettelsens suk…
Jeg kan lige dig både her og der (insta og blog).
Måske bare til et hurtigt kig på et lækkert foto, andre gange får dine ord mine tanker til at flyve eller mit hjerte til at røres. Jeg er taknemmelig for det hele <3
Lige er lide…
Og jeg er taknemmelig for, at du er en del af mit cyber-liv, Tante T…
Jeg læser altid med, med glæde!
Det er dejligt at vide, Helle…
Tak
Selv tak, Silje 🙂
Det var godt! Så er jeg mere rolig/glad!!
Du kan være helt roligt, hvis noget bliver ofret, så bliver det HELT sikkert Instagram…
så er jeg mere rolig. Du skriver fantastisk godt,altid har du nogle finurlige og kloge betragtninger om stort og småt…
Tak skal du ha’, Birthe…
så er jeg mere rolig. Du skriver fantastisk godt, altid har du nogle finurlige og kloge betragtninger om stort og småt…
nu fik du det to gange, jeg ved ikke hvad der skete, men en god ting kan ikke siges for tit.!!!
Haha 🙂
Så er jeg rolig igen, nyder dine kloge og finulige indlæg og smukke billeder.
Hilsen fra en der glæder sig til at komme op i den friske havluft.
Træk vejret helt ind, Marianne, så kan fornemmelsen holde bare lidt længere 😉
pheeww 🙂
Kender følelsen, Anne-Nette, når man lige bliver urolig et kort øjeblik 🙂
Kære Anne – underligt for jeg kender dig jo ikke rigtigt:-) Men hvor er jeg glad for at læse at du ikke lukker ned her. Har Instagram , men bruger det ikke rigtigt. Har ikke facebook og kommer aldrig til det. Dejligt at du fortsætter bloggen – har det lidt ligesom Ole Henriksen ” I love it( din blog)” God miniferie hvis du har det. Kommer helt sikkert forbi stationen når du starter op. Kærlig hilsen Mette fra Grenå
Jeg ville droppe alle andre medier før dette, Mette, bloggen vil have den største prioritet, og jeg længes egentlig lidt efter at have mit fokus her, men det kan faktisk være lidt svært at slippe de andre ting.
Vi ses i Vrads…
Det gir absolutt mening. Ofte setter du i gang tanker som kverner en stund hos meg, og så blir det vanskelig å kommentere fordi tankene er vokst seg for store eller kompliserte. Men så tar vi det heller igjen i sofaen en dag. Det er godt å komme innom og lese hos deg.
Alting er bedre, når vi sidder lige ved siden af hinanden, min bedste Tora, snart igen ikk’…
Jeg synes instagram var så smart, da jeg først lærte det at kende.
Men det er slet ikke mig. Det er alt for hurtigt, alt for let og alt for alt for meget.
Jeg vil hellere blogge… og jeg også hellere læse blogge 🙂
Jeg nyder den hurtige billed-deling, Pernille, også synes også det kan være inspirerende, men dæleme også virkelig irriterende og alt for meget.
Måske slipper jeg det….
Jeg synes det er så svært, for jeg elsker Instagram og jeg elsker min blog. Men jeg kan godt se at jeg efter instagram, er mindre på bloggen – og også på andres blogs. Måske er det bare sådan det må være, for en tid.
Jeg nyder dine billeder og ord, både her og dér 🙂
Måske er det bare sådan ja, Therese, og det er også okay.
Jeg mærker bare, at jeg længes efter den ro og langsommelighed, som kan være her og som ikke rigtigt eksisterer på Insta, hvor alt flyver afsted.
Men mon ikke vi hver især finder den bedste vej for os selv…