Jeg har fået vidunderlig hjælp til at få alt det tekniske bag bloggen opdateret, hele maskinhuset har fået en overhaling, gamle systemer er dømt ud og noget tidssvarende er installeret.
Det er jeg så taknemmelig og glad for, for én ting er ikke at have overskud til at skrive, eller ikke at prioritere det, en helt anden ting er, når det faktisk ikke kan lade sig gøre.
Og det kunne det ikke. Intet kunne uploades og så giver det ikke så meget mening at bruge tid på at forfatte, fintænke og reflektere over indhold, ikke hvis det bare skal blive liggende som en kladde…
Men nu er det ordnet, alt er klar til videre brug, kun en mikro teknikalitet omkring billedformat er vist ikke helt på plads, men det er noget, som vi selv kan klare her i huset.
Eller Amanda kan i alle tilfælde. Og indtil hun får tid, så nøjes jeg bare med gamle billeder fra arkivet, de passer vist hverken det ene eller det andet sted ift format, men de er der.
Så jeg kan faktisk bare kaste mig ud i skriverierne og det vil jeg gøre.
Jeg savner det skrevne ord, jeg savner det reflektionsrum, som jeg faktisk skaber for mine egne tanker, når jeg sidder og skriver, jeg får øje på nye vinkler og andre lag, mens fingerne løber over tastaturet, ordene kommer af sig selv, strømmende ud fra de mange små skuffer i hjernen, ned gennem armene, ud i fingerne og ned i tastaturet og jeg gør ikke ret meget andet end at lade dem komme til og så læser jeg tilbage og retter til og finpudser, når ordene har taget den plads, som de synes at ha’ brug for…
Jeg skriver ikke længere helt så hurtigt som tidligere og jeg staver helt i hegnet, jeg får egentlig de rette bogstaver med i de enkelte ord, men rækkefølgen de kommer i kan være ret vilkårlig, det ser rodet ud og heldigvis opdager jeg det oftest selv og kan gøre noget ved det, inden andre skal læse det, som jeg har skrevet. Det er frustrerende, meget endda, men en af de helt tydelige skader min hjerne fik, da den fik et ordentligt gok tilbage i 2016.
Så det kræver lidt mere af mig at skrive nu, lidt mere tid, både fordi jeg skal rette og også fordi jeg mange dage er for træt til faktisk at sætte mig og tænke det, som jeg selv tænker, er nogenlunde fornuftige tanker. Så er der kun meget afmålt tid med intakt koncentration og jeg må gå til og fra.
Men det gør jeg gerne, for for mig kan det skrevne ord noget særligt. Noget særligt og noget andet end et hurtigt foto med en mikro flok ord til. Det er to helt forskellige ting. For mig i alle tilfælde…
Jeg er glad og flittig bruger af Instagram, et ret dejligt medie med hurtige glimt af andres liv, idéer og virke; jeg følger både private og firmaprofiler og har igennem de år, hvor jeg har bevæget mig der, fået dejlige nye bekendtskaber og nærmest et overload af inspiration til mad, strik, have, udflugter, rejser og skønne oplevelser.
Jeg har selv delt stort og småt fra livet her i mit lillebitte hjørne af verden og har glædet mig over den feedback, der har været på det. Jeg bliver der. På Instagram i de små firkanter, der kan meget, meget godt endda, men der er bare lige det med ordene, jeg har ikke plads nok.
Så jeg vil forsøge at vende tilbage til bloggen, gøre mig umage for at give mig tiden og vælge noget andet fra til fordel for det, for det er rart at have dette rum til at blive klogere på mig selv og også dele nogle af de ting, som jeg tillader mig at tænke kan være relevante for andre.
Mit liv er et helt helt andet nu, end det var, da jeg gled væk fra Hverken fugl eller fisk, jeg kan faktisk selv have svært ved at huske hvor meget anderledes, for nu er det jo her jeg er, så jeg tænker, at jeg vil læse lidt tilbage, fange dagene fra dengang og få lavet en lille ord-bro, der kan lede både mig og jer fra det, der var, til det, der er.
Jeg vil gøre mit bedste, forsøge at være vedholdende og give det det bedste skud i bøssen.
Jeg håber selvfølgelig, at nogen stadig har lyst til at være aktive medspillere her, så jeg ikke kun skriver for mig selv. Bevares – det er såmænd også rart nok, men altså lige en tand bedre, når man har nogen at sende ordene til og også at få nogen retur fra.
Lad os se om det kan lykkes.
Alt er i alle tilfælde godt, forstået på den måde at det faktisk er muligt at skrive her…
26 Kommentarer
Åhh, glæder mig til at følge med på bloggen igen.
Og jeg glæder mig til at skrive, det kræver nok lidt at komme godt i gang, men jeg vil så gerne.
Hey… dig kender jeg da 🙂
Hey Hey det gør du da og det er jeg glad for 🙂
Jeg synes, at det er skønt du er tilbage 🙂
Det er jeg glad for at høre Mette.
So gledeleg at du er tilbake ! Eg gleder meg til å følge deg framover. ??
Tak Sofie.
nej hvor dejligt at “se” dig igen, glæder mig til at få fölge med i nogle af dine tanker
kh.fra Island
Frida
Ja det er længe siden, Frida, håber alt vel på din vidunderlige ø.
Hvor er det godt at se lidt liv i din blog! Jeg har savnet den, du kan nemlig så godt med ord og billeder 🙂 så jeg glæder mig til nye poster fra dig.
Jeg skal gøre mig umage, Vedis, med både det ene og det andet 🙂
Har savnet din blog ?
Det føles egentlig ret rart at ha været savnet 🙂
Har savnet din blog ?
det er så dejligt at du er tilbage. jeg vil gerne læse med på dine fine ord igen ?
Og jeg vil gøre mit bedste for at lade dem komme flydende i en lind strøm, Mette.
det er så dejligt at du er tilbage. jeg vil gerne læse med på dine fine ord igen.
Glæder mig til at følge din blog igen ??
Hvor vil jeg glæde mig til igen at følge med, når du deler ud af dit liv og glæden over hverdagen. Du har altid været en stor inspiration og jeg har også glædet mig over din Instagram- profil.
Halløj da!!
Du åbner bloggen igen!!!
Det er jeg GLAD for!!
TAK!!
Halløj halløj, K-V, det gør jeg ja, jeg er klar.
Välkommen tillbaka! Du har varit saknad.
Tak, Annelie.
Dejligt med liv på bloggen. Det er så hyggeligt, når der kommer et “pip” her og der, på blogs fra en svunden tid.
Jeg glæder mig til at følge med igen. Nåede ikke lige at være med i kommentarsporene i fortiden, dog nåede jeg at mærke dine dejlige skriverier.
Dejligt at du er tilbage på bloggen igen Anne. jeg glæder mig til igen at læse dine ord. 🙂