Det er ikke mig, der har fundet på hverken navnet eller opskriften.
Det hele er taget direkte fra Politiken, hvor du kan finde både historien og opskriften .
Men jeg har bagt brødet.
Tit – og også i dag.
Det står og sender den mest vidunderlige duft ud i hele lejligheden og selv om jeg sidder et stykke væk, så kan jeg faktisk høre små knitrende lyde fra det, mens det “sætter sig”.
Lige om lidt sætter jeg tænder i en skive. Måske to…
I går skrev Kirstine A en række spørgsmål om brødbagning i Marmitta i indlægget her og jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne tage en omgang med brødet og så svare på spørgsmålene efterfølgende.
I virkeligheden bare en dårlig undskyldning for et kunne bage et lækkert brød, for jeg kender så ganske udemærket arbejdsgangen og kunne ha’ svaret promte.
Men man skal aldrig lade sådan en mulighed smutte fra sig, og da jeg sidste søndag bagte verdens bedste brød var det i en Creuset gryde, så jeg blev jo lige som nødt til at genopfriske Marmitta bagningen.
Eller noget!?
Så Kirstine – og andre brødinteresserede – her kommer svarene på dine spørgsmål:
- Om jeg varmer gryden op sammen med ovnen? Ja da – men lader den stå en tid efter at ovnen er helt varm, det tager tid før Marmittaen er helt gennemvarm.
- Om låget er på, når jeg varmer op? Ja – for det er med til at lave den lille ovn i ovnen.
- Om jeg hælder vand i, mens den varmes op? Nej – det gør jeg ikke, det er ikke nødvendigt og jeg ville også være ked af at skulle håndtere en gloende Marmitta med kogende vand indeni, den er ikke så let at holde, da den er glat.
- Brænder brødet fast? Nej – drys lidt mel i bunden og lidt ud over brødet, når det er lagt i, så slipper det fint.
- Om Marmitta’en kan gøres ordentlig ren? Ja – forstået på den måde, at den ikke bliver ved med at være lige lys indeni. Med tiden bliver den mørkere og måske også lidt skjoldet, men det er jo et stykke grej og jeg synes ikke, at det gør noget, at man kan se at det bruges.
Det var vist det, men skulle andre spørgsmål presse sig på, så er jeg klar til at svare.
Alt for det gode brød til folket.
Bare kast dig ud i det, Kirstine, det er så let, som at klø sig bagi og det kan de fleste af os da få armene til at række til.
Og sørg også for at få Marmitta’en brugt til gode simreretter i ovnen, det kan der komme fantastiske måltider ud af.
Til jer, der ikke har en Marmitta, så kan en god gammeldaws Römertopf jo bruges på samme måde. Eller en støbejernsgryde.
Dem kan man ind imellem finde i genbrugserne og er man lidt bakterieforskrækket overfor fremmede og måske ældre husmødre gøren og laden i gryden, inden den blev afleveret som loppe, så tør jeg godt sværge på, at intet overlever sådan en afbrænding i ovnen, som gryden får, inden dejen lægges i.
Og nu er jeg klar til en skive af verdens bedste.
Lige NU…
