Det, der skulle ha’ været en hygge sidste-ferie-dags-fredag blev i stedet til mange timer bag nedrullede gardiner.
Irriterende.
Ingen mignon-fromage- mignon spas her i dag.
Men med hovedet nogenlunde back-to-normal daffer jeg selvfølgelig i køkkenet.
Der er blevet bagt trøstevafler og nu skal de nydes af en mor og et barn, der begge er klædt i nattøj og har underligt hår.
Hvis du også trænger til lidt trøst eller bare en sød eftermiddagsbid, så er der en opskrift lige her…
Vi har fået nye lækre forsyninger fra Urtekram og jeg kunne ikke nære mig, måtte i gang i bageriet.
SÅ nu er der duftende sprøde og seje efterårscookies til dem, der har lyst til den slags.
73 % fuldkorn i müsli’en –
og så lukker vi lige øjnene for smør og sukkermængde et kort øjeblik.
Opskriften ligger lige her…
Der er dømt dovenmorgen i dag, alle rører kun langsomt på sig og de lune dyner har ligget så godt ned over os, at det har været svært at skubbe dem til side.
Ingen sover tungt, finsover vist nærmest bare og ligger og tænker tanker om dette og hint.
Jeg elsker sådan en morgenstilhed, som levner tid og rum til at starte dagens op i eget tempo, hvor der er plads til tanker om dagen i går og dagen, der venter, hvor der er mulighed for at tune sig ind på det, der skal opleves og klares.
Stilleleg…
De andre ligger deroppe under dynerne endnu, jeg er trukket ned i alrummet for at sørge for lunt og duftende brød, det gør jeg med glæde, for den ro, der ligger i bagningen er ren zen for mig.
Søndagszen og stille stemning, fantastisk start på en ny dag.
Jeg er stadig varm og glad indeni, har båret lørdagen med mig ind i søndagen og kan sgu da ikke andet end juble over den herlighed og det fællesskab, som er blevet en dejlig del af mit liv.
Vidunderligt –
slet og ret.
Weekend når weekend er bedst.
Og om lidt med lune birkes til.
Lykke…