Så er den første amaryllis af egen drivning sprunget ud, rød og decemberagtig, med dobbelte blomster og hele molevitten.
Det er gået så hurtigt med at vokse og åbne sig, jeg havde ikke forventet at se noget til de store blomster før engang i det nye år, vildt!
Måske skulle jeg stille den ned i en anden og større potte, så den ikke ender med at springe helt ud af vindueskarmen…
Overalt står her duftende hyazinter og svulmende amaryllis, juleblomster i stærke farver, pågående og sprælske.
Jeg elsker det, nyder de blomstrende farveklatter, der står i skærende kontrast til alt det grå og våde udenfor vinduerne…
Men imellem alt det farvestrålende står her også en lille bitte buket af sarte rosa chrysantemum, de minder mig om bellis og forår, om lyse dage og fuglefløjt fra en kåd og livlig solsort.
Lige nu løber vi årets korteste dag i møde, den venter lige henne om hjørnet, men så går det den anden vej, lys og udeliv vender tilbage, og det er egentlig dejligt nok at vide, når alt bare er gråt i gråt, og også temmelig vådt…
For nogle uger siden satte jeg amaryllisløg i frisk jord, opgav nærmest på forhånd at få glæde af deres blomst i juledagene, fordi jeg var lidt sent på den, men det går måske ikke sådan, som jeg havde forestillet mig.
På under 20 dage har de sat store fede knopper, og de skyder nu med raketfart op imod loftet, det lover godt…
Karen, du spurgte forleden, hvordan det gik med mine amaryllis, jeg fornemmer, at mine er lidt længere i vokseriet end dine?!
Måske kan du starte med at nyde mine i cyberspace, og så nyde dine egne IRL bagefter…