Dagen i dag skulle ha’ været brug i haven, som stadig ikke er lukket af for vinteren; dahlia’er venter på at blive gravet op, stauder på at blive klippet ned og noget der ligner hundredevis af løg ligger i poser lige klar til at hoppe i den sorte jord, for så at kunne glæde med farve og sprødhed, når foråret kommer.
Jeg opgav efter en halv times tid derude, jeg var våd til skindet og brillerne har dækket af dråber på ydersiden og dug på indersiden, det var ikke svært at blive irriteret over, så jeg smuttede ind i varmen igen.
Inde stod der også løg og ventede, fire kæmpe amaryllis’er, og de kunne komme i jorden uden regn i nakken, så det kom de.
De skulle ha’ pyntet vores hjem i juledagene, men det når de ikke, men skidt, så kan de sætte lidt kulør på januar…
Så er islænderen færdig, med passende halsåbning, fuldt monteret und alles, men ifølge Laura et par timer for sent, for den måtte så gerne ha’ været klar til skolebrug i dag!
Hun er helt og aldeles tilfreds med resultatet, den er lige præcis så old school, som hun havde ønsket sig, ikke noget Sarah Lund stjernetrøje eller smarte raglanærmer og feminin halsudskæring her, nej tak, den skulle være ren Dyrehandler Clausen, og det er den – fuldstændigt!
Resten af dresset, der skal bæres sammen med den er gjort klar, stramme grå jeans og Doc. Martens med tykke sokker i, hun har sin egen og helt Laura-tro stil…
Trøjen har været en fornøjelse at strikke, en varm en af slagsen, men alligevel helt i orden, mest af alt fordi Laura har været så optaget af det, og også fordi garnet er super lækkert, og så har jeg fået genoplivet min flerfarvestrikskunnen, og det er sådan set helt fint.
Opskrift og garn er købt i Ønskestrik i Herning, som har haft en del fokus på de gode tykke trøjer.
Jeg har lavet trøjen til Laura en del mindre, end den mindste størrelse i opskriften, men det har været så nemt at rette til, ingen ben i det, og så har jeg ændre en ganske lille smule på borterne, der var noget, der irriterede mit symmetriske øje, men det var bare ganske lidt.
Kraven er heller ikke den samme, og de farvede kanter er inspireret af en Mads Nørgaard trøje, men altså, det grundlæggende er fra Ønskestriks opskrift…
Jeg har sådan lyst til at smide trøjen i vaskemaskinen, så den lige kunne blive helt fint og glat, men jeg tør ikke, jeg har en fornemmelse af, at det kunne udløse en mindre eksplosion, hvis ungmøen kom hjem til en våd trøje, der nok kunne tage flere dage om at blive ordentlig tør.
Hun skal ikke vente mere, hun har glædet sig så meget og nu er det bare tid for at trække i Clausens trøje.
Og mon ikke hun så kan lokkes til et lille stykke modelarbejde, så trøjen kan ses med fyld…
Der er ikke meget tilbage ude i haven, der dufter sødt af sommervind og varme, de fleste stauder hænger med hovederne og kun et enkelt par af roser bruger energi på at åbne de sidste knopper; der lukkes ned derude, det er slut for i år og vi kan med god samvittighed lade skidtet passe sig selv de næste måneder.
Vi har ikke gravet dahlia-knoldene op endnu, det er stadig et væld af blomster i det bed, de er fine og farverige, men dufter ikke af en pind, så det er ikke der, at man kan sætte snuden til og trække sommerstemning ind…
En lille farveklat med masser af duft kunne dog komme med ind fra morgenturen i den dugvåde have, ærteblomt og duftgeranie, de orker endnu og de skal få lov at blive stående på terrassen lige så længe, der er liv, for sådan et par stykker er herlige at plukke ind, de gør sig smukt i en vase, de lyser og sender dufte ud i rummet, dufte der hvisker om sol på næsetippen og dasedage i græsset.
Jeg har kigget efter hyazinter hos blomsterhandleren, jeg glæder mig til de dukker op, min yndlingsvinterblomst, men indtil da, der vil jeg nyde den sidste duft af sommer og glæde mig over de solstriber, der danser i alrummet i dag…
