Jeg har ventet længe på, at denne her monster-store dahlia skulle åbne sine knopper, og nu er det nu, der står Latte i mit bed.
Den var værd at vente på…
Jeg har ventet længe på, at denne her monster-store dahlia skulle åbne sine knopper, og nu er det nu, der står Latte i mit bed.
Den var værd at vente på…
Jeg nåede at vende en tur i haven inden det for alvor blev dunkelt, man skal allerede nu være ret hurtig, hvis man vil nå en halv time i stauderne efter aftensmaden, efteråret trækker sammen om ørerne på os og snart er det for mørkt til udeaktivitet på den tid af dagen.
Jeg gik med bare tæer, det var dejligt, græsset var blødt og fugtigt, og stadig lunt af de stråler, der på dejligste vis, har pyntet landskabet i dag, bare arme havde jeg også, men det var vist mere bare i trods, jeg har ikke let ved at sluge, at årstiden skifter og udelivet uden tøj snart slutter…
Der er heldigvis stadig masser af liv i bedene derude, masser af dahlia med masser af store knopper, roserne blomstre stadig og høstanemonerne viser sig fra smukkeste side.
Skabiosen blomstrer også flittigt endnu, Sankt Hans-urten står flot og fyldig i flere udgaver, men mest pågående er nu de mange farvestrålende dahlia, især de pink skriger op i tusmørket.
Smukke er de, også selv om de smider som om på græsset, fordi de ikke orker at holde sig selv oppe, jeg bliver aldrig træt af dahlia, kitch eller ej…
Her hos os har regnen silet og silet dagen igennem, tung og gennemblødende våd, det er gråt ude og egentlig er det, som om det aldrig blev helt lyst i dag, der er ingen vej uden om, efteråret banker på.
Jeg har det lidt blandet med det, for jeg elsker sol og sommer med lange dage og aftener i haven, med bare brune tæer i sandaler og hvide luftige gevandter, jeg elsker de farvestrålende blomster, de nye sprøde grøntsager, ferie og sommerhus, softice og sejlture.
Men faktisk så er det også meget hyggeligt at sidde indendøre med nørklerier og skoldhed te, der er færre pligter, for der er ikke meget at gøre i haven om vinteren, jeg føler sig knap så forpligtet på udeliv og badutspring, og jeg nyder det tusmørke, der giver stearinlysene en ægte berettigelse.
Lige nu er vi sådan midt imellem, det er hverken eller, men vådt og gråt er det i alle tilfælde i dag, og vi har trukket lidt af haven med indenfor, så den kan lyse op i alrummet, og huske os på, at det endnu ikke er helt for sent for lidt gode sensommerdage med mulighed for en stille stund i hængesofaen…