En tur omkring planteskolen i går, for at hente fødselsdagskrydderurter til Hanne, kunne selvfølgelig ikke klares uden, at der også kom lidt med hjem til egen matrikel.
Udvalget var stort og godt, og jeg skulle løfte mange skrappe pegefingre for mig selv, jeg kunne nemt være gået helt og aldeles amok i både det ene og det andet.
Men lidt har også ret, og jeg fik tre små krøllede stedmødre, og et par knolde til to forskellige spraglede dahlia’er, der skal smykke bedet sammen med alle de andre af slagsen, når vi kommer til den tid på året…
Jeg kan simpelthen ikke stå for de stedmoderblomster, der bølger i kanten, det er ren mormor, og lige så meget, som jeg kan gyse over de overdimensionerde lilla og orange af slagsen, lige så meget, kan jeg glædes over disse her små krøllede nogen.
Det er organisk kitsch, og hver gang jeg møder et eksemplar, så bliver det hevet med hjem, sidste år endte vi med mange af slagsen, og mon ikke også det ender sådan denne sæson…
