Efteråret er rykket ind over landet, det kan der vist desværre ikke være tvivl om længere, mon ikke vi har luftet de sommer-bare ben for sidste gang?!
Her på heden peger alt mod øst i dag, lagt ned af en kold og heftig blæst, det rusker i de stolte geoginer og de sidste hvide stauder, det er ligesom om årstiden skiftede, mens jeg lige havde øjnene lukket et øjeblik.
Jeg elsker sol, hed og brændende sol, og plejer aldrig at være mæt, når sommeren lakker mod enden, jeg vil altid ha’ mer’, men sådan er det ikke i år, for første gang nogensinde ser jeg frem til efterårsdage inde i vores lune alrum, med en pind i brændeovnen, te på kanden og masser af dejligt strik, og lektier, at fordrive tiden med.
Måske er det fordi sommeren har været så kedeligt, at det er helt rart, at vi ligesom bare kan komme videre, og ligefrem glæde os over temperaturer omkring de 15.
Der kommer forhåbentligt dage med højt til himlen, med strålende blåt foroven og knasende rød-brunt løv under fødderne, dage i haven med den sidste nødhjælp til de sene stauder, bortskaffelse af sommerblomster og bedst af alt: de indledende øvelser til næste års blomsterflor…
Jeg har kigget blomsterløg i hollandske net-butikker, bladret frem og tilbage i Isabellas katalog, kigget i mine havebøger, skrevet ned og op, der er meget at ønske sig til forårsbedene.
Indtil videre er der kun landet lidt blandet fra Føtex, men det er nu fint nok, når der kan grov-fyldes med deres gode tilbud, og så efterpyntes med enkle løg af den dyrere slags.
Alt det nyindkøbte er hvidt, 8 tykke poser med hvide tulipaner af både tykke, frynsede, krøllede og elegante, hvide påskeliljer, hvide perlehyazinter og bedst af alt hvide fyldte vintergækker, som jeg vil ha’ et kæmpe tæppe af.
Sværeste øvelse ud i løg-lægnings-diciplinen bliver at undgå de mange løg, der allerede ligger derude, for i min iver for at få dem i jorden sidste efterår, glemte jeg at lave mine sædvanlige optegnelser over placering og sort, og jeg fik det heller ikke gjort, da de stod strunke og smukke i foråret.
Jeg vil plumpe dem ned med rund hånd, der hvor jeg tror, at der er plads, og så ellers glæde mig til at se dem igen, når vi er kommet igennem en smuk vinter med sne og krystalklare frostnætter, for det må vi ha’ fortjent efter sådan en grå sommer…
