En stund af eftermiddagen er gået med at flå dahlia knolde ud af deres plastik-hjem og vælte dem ned i den fede brune silkeborgensiske muld.
MASSER af knolde, jeg talte ikke, men der var til mange mange meter.
Vi skal ikke gå ned på manglen af svulstige blomster til at plukke ind til vaserne i sensommeren.
Ikkenikkenej!
Haven her er hyggelig og gammel med æble- og blommetræ og en gammel vin, der vist giver flere blade til dolmades end den giver druer til at nipse. Her er løvstikke og syrener og mynte i vildskab og også mulighed for at indrette en dejlig gårdhave med krukker og småtræer i baljer og ly af store parasoller.
Her er skønt –
og nu også en ordentlig røvfuld dahlia under opsejling eller i alle tilfælde under spiring…
Jeg har også sat en masse små lavendelplanter ude foran, hvor der er en kedelig smal stribe jord imellem forhave og fortov. Sådan én af de små stykker jord, der ikke rigtigt er til noget men som bare stå og fyldes af ukrudt og forbipasserendes skodder og slikpapir. Det ser uordentligt ud.
Så snart vil der stå en lang hæk af de smukke og velduftende buske, som jeg elsker for både deres farver og de dufte, som de kan sende ind af vinduerne i lune sommeraftener.
Jeg hygger mig vældigt med at ordne uden om huset her, det er et knokleri for haven har ikke været holdt ordentlig i årevis, men når vi har været igennem en sæson eller to her, så er jeg sikker på, at der ser fint og indbydende ud.
Og når jeg så engang ikke skal bo til leje her længere, så er der sikkert nogle andre, der vil glæde sig bare en lille smule over både lavendler og andet, som jeg nok ender med at få plantet…
Og så er der lige det der, som jeg rigtigt godt gad at “af-plante” –
fem millioner mælkebøtter i plæne, bede og langs stakit, de er OVER ALT og jeg holder ikke rigtigt af dem.
På en mark ved en landevej – jo vist – i en hestefold og på en blød bakke i et sommerlandskab men ikke her, inde i min byhave, der må de altså gerne smutte fra.
Jeg har fjernet hvad der stod i fliser, forhave og gård, men jeg melder på forhånd pas på alle de, der står i græsset, de må holdes nede med plæneklipperen eller kantklipperen, der også lige kan drøne hen over dem.
En giftig aflivning er ikke en option, den slags går jeg uden om, og at forestille mig at jeg skulle igennem hele plænen med mælkebøtte jern, det giver mig altså krum ryg og trætte øjne på forhånd.
Måske skulle jeg lokke Amanda med lidt kontant afregning?!
1 kr pr stk?!
Måske ville hun forbarme sig og snuppe for en halvtredser.
Og ellers må jeg bare rette øjnene derned, hvor der om et par måneder står store skyer af kæmpestore lysende dahlia i alle mulige og sikkert også umulige farver og former.
Det bliver skønnest…
