Browsing Category

Familie

Familie, For hjerte og sjæl, Skrammer og buler

GRØNT ER GODT…

03/07/2011

Grønt er godt for øjnene.

Og hvis det høstes rette sted så også rigtigt godt for sjælen.

 

Min lille grønne høst er taget med hjem fra et sted i verden, som nærer og varmer mig, og som giver ro og store smil.

Det gør det for mig og også for mine piger.

Vi samler os indeni og tager de første skridt ud i vores nye liv, nye veje skal trædes og det er lettere at finde vej, når man har nogle pejlepunkter.

 

Stærke og smukke venskaber er et af dem…

 

Pejlepunkter, vendepunkter og kardinalpunkter.

Nogle sammen og nogle hver for sig.

 

Alle de fantastiske mails jeg har modtaget i de sidste dage indeholde alle ord og varme, som jeg kan bruge til at nå til det punkt, hvor jeg er samlet og hel, hvor livet igen er godt og grønt, her hos mig og ikke bare hos naboen.

Tusind tusind tak for alle ordene, hvert og ét er læst og printet ud og ligger i en lille bunke med andet stærkt, der smykker grå og tunge dage…

 

I en af de mails, der gavmildt er sendt i min retning, står der nogle ord, som jeg vil huske mig selv på, når ufornuften banker på og jeg vakler i min ellers faste tro på, at ordentlig kommunikation letter livet.

Ordene kommer her

Jeg vil blot sige til dig, at jeg er imponeret over den usædvanligt ordentlige måde, du meddeler dig på – både når du gi’r og når du sætter grænser.
Jeg havde behov for at bakke dig op i det.

 

Jeg vil gøre alt det bedste for at være usædvanlig ordentlig.

Alt.

For jeg har alt at vinde og intet at tabe.

 

Bortset fra at jeg jo tabte kampen om det gode og hele familieliv.

Men ikke uden stålfast vilje, helhjertet indsats og masser af mod.

 

I virkeligheden er der ingen vindere, når familier brydes.

Der er kun tabere.

Alle taber noget, noget forsvinder for altid.

Den familie, som man var, kan aldrig genskabes, den kan opstå i en anden form, men ikke med den stærke kerne af  VI, som den havde engang.

 

Og det er ALLE ulykkelige over, også selvom det kan se anderledes ud for dem, der bare kigger på.

For dem, der står i det, så skifter ulykkeligheden bolig med minutters, timers og dages mellemrum, den flyder rundt i os alle 5, men i momenter flår den hårdere i det ene hjerte end i det andet…

 

Tiden og klarsyn og nye historier om os skal hjælpe på vej.

Og det samme skal alle jeres gode og støttende ord.

De skal få lov til at være med til at give nyt mod, tro og håb.

Tak for dem.

 

Håbet er grønt –

ikke bare lysegrønt –

men stærkt og pågående grønt…

 

 

 

 

Familie, Familieliv, Lidt af hvert, Skrammer og buler

OPLØSNING…

29/06/2011

Det er tungt at skrive dette her, rigtigt tungt og meget sørgeligt at se det på skrift.

Smertende og hjerteknusende.

Og også en meget privat ting, som nogen sikkert tænker ikke hører hjemme i det offentlige rum.

 

Men for mig er det sådan, at jeg tænker, at det må ha’ en lille plads her på siden, som jeg jo forsøger at lade afspejle mit helt almindelige hverdagsliv på godt og ondt…

 

Lige nu er der mest af det, som går under overskriften ondt, ikke ondt som i ondskab men som i smerte og stor sorg.

Det er en oplysning om opløsning.

Opløsning af en lille familie.

 

Torben og jeg skal skilles og det er en frygtelig situation for alle involverede.

Detaljer kommer der ingen af her, de hører til i den helt og aldeles private del af livet.

 

Oplysningen bliver givet fordi at det alligevel vil “komme ud” og sikkert også afspejles i den retning, som hverdagslivet vil gå og blive beskrevet…

 

Jeg lukker for kommentarerne til dette indlæg. Af omsorg og respekt for alle os, der lige nu står hudløse og sønderknuste.

Send os mod, styrke, håb og medvind, vi har alle så rigtigt meget brug for det.

 

I må selvfølgelig gerne sende en mail, altid, den vil blive læst og brugt, men ikke besvaret.

Der er brug for kræfterne og ordene andetsteds…

Familie, Pigerne, Skoleliv

LAURAS FORSØMTE FORÅR…

20/05/2011

Alle børnene havde storebededagsfredagsfri  –

undtagen Laura  – hun var som sædvanlig en flittig bi…

 

4 i vores lille familie har skrevet FRI på dagens skema, Laura har skrevet EKSAMEN.

Kl 9 kører vi hende i skole, så hun kan tage eksamen nummer 21 af 27 (syvogsindsygetyve), den lille danske helligdag fik ikke lov at spille nogen rolle i den internationale eksamenstilrettelæggelse, niks, de danske må skoler må rette ind efter resten af verden, så derfor svedig eksamen på det, der ellers kunne ha’ været en ekstra fridag for de, der pukler med deres IGCSE

 

Laura slider med gennemlæsning af to års notater, af meterhøje stakke af bøger, hundredevis af internetsider og flagrende løse ark, hun står med begge ben solidt plantet i sine afsluttende eksaminer og der er ingen vej udenom og ingen tid til slendrian.

 

Hun snupper sit forsømte forår som 16-årig, for der vil aldrig komme en så vidtspændende eksamensbyrde på hendes skuldre igen, never-ever, gymnasiet bliver en legestue efter dette her.

 

Vi hører ingen brok eller piv, næsten ingen, Laura bider tænderne sammen og pukler, men det er tydeligt for os andre, at tanken om den frihed, der ligger efter den sidste eksamen, får smilet til at brede sig over hendes smukke ansigt og skuldrene til at falde ned på plads.

 

Måske er det i dag, at vi skal køre ud i landet og finde den mega softice, som hun har fablet om i et par dage, det ville vist ikke være at rutte med forkælelse efter en eksamen på en helligdag.

 

Knæk og bræk med softice på toppen, Laura…