15?!
Ikke til at forstå –
hun er jo vores lillesøster, babyen, vores mindste rosin.
Tillykke til dig, dit smukke stædige stærke skønne barn…
Så er de hjemme igen, de to “små”, og for pokker hvor er det skønt at have lydene af deres sniksnak og rumsteren rundt i ørerne igen.
Jeg ved, at det er tosset at savne så meget for bare 4 dage, men fred være med det, jeg er vel tosset så.
Mortosset og lykkelig over, at ha’ modtaget 2 storsmilende og oplevelsesmættede piger i lufthavnen.
Mortosset og helt klar til at høre og se en masse om det, der er oplevet i York i denne uge…
Lige nu snorker de begge oppe ovenpå, jeg lader dem, for vores ferie er startet allerede i dag og det skal nydes.
Og nydning er langtidssovning, når man er 14 og 16 her på adressen.
Jeg sidder lige så stille og nyder, at de er hjemme igen og smiler til deres stak af nyindkøbte bøger, der vist rækker til de fleste af feriens mange dage.
Den øverste i stakken er til mig, den vil jeg glæde mig til, ligesom jeg vil glæde mig til at finde det helt rigtige sted at stille den bredskuldrede viking.
Skønne er souveniers.
Endnu skønnere er de hjemvendte…
16 år –
lige i dag.
Vi har fejret hende siden engang tidligt på dagen i går og er først nu ved at pakke fødselsdagen sammen.
Halvandet døgn måtte der til.
Men det er vel ikke for meget, når man ikke skal fejres her hjemme næste år…
Hun er blevet møghamrendeforkælet med gæster, gaver, opvartning, livretter, pjank og pjat og overøst af sin mor og fars kærlighed.
Det hele har været skønt, siger hun og har nu trukket sig tilbage til de private gemakker, hvor hun nyder at pusle rundt med alle de skønne gaver, der faldt i hendes turban i denne omgang.
Sweet sixteen –
hvor pokker forsvinder tiden hen…