Men til gengæld et stort Hurra for, at efterårsferien starter i morgen, for hold da bøtte, hvor jeg trænger til at flyde.
Længe så det ud som om, at der var spændende oplevelser i vente, vi har været omkring Berlin, Dublin, Amsterdam, listige steder i vores allerbedste Sverige, men ingen har sådan for alvor kunnet svinge sig op til at undersøge, arrangere og booke, ingen har haft energien til at finde lige præcis dét vi skulle og så er det ikke let at komme ud af starthullerne…
Vi trænger til ro, natur, nærvær, stilhed, himmel, hav, bakker, ro, middagslur, spil, film, bøger, kys, æbleskiver, sildemadder, brændeovn og så lige lidt mere ro.
Så nu er booket lækkert hus ude omkring Ebeltoft, jeg er sikker på, at vi kan mose alt det, vi trænger til ind i den uge, hvor vi flytter hele menageriet hundrede kilometer mod øst.
Bare to gange mere skal vi faktisk sove, før der fløjtes til afgang.
Han er altså ikke andet end til at blive forelsket i, ham Noah!
Han var her selvfølgelig i går for at fejre Sophie, og det er en fornøjelse at se, hvad de to får ud af hinanden, det er ikke så lidt endda.
Sophie knuselsker ham og er i sit omsorgs-es, når hun ordner og arrangerer, nusser og underholder det skønne lille væsen og han kluk-ler helt nede fra maven, når hun optræder på slap line for ham og på hendes arm er han tryg og godt tilpas.
Det er vist endnu en win-win-situation, dem kan vi rigtigt godt li’…
Selvom der går en rum tid mellem hans besøg her, så tusser han hjemvant og tillidsfuld rundt i huset, han krammer Nugga og jubler, når kattene er indenfor rækkevidde for en kort bemærkning, legetøj og andet børn-tillokkende bliver undersøgt og han finder sig også troligt i hende den halvgamle der har et kameraet til at sidde midt i hovedet.
Og når hun kommer dertil, hvor det er slut med at tage billeder, ja så kan hendes arme også sagtens bruges til at komme tættere på køkkenbord, lækkerier, vandhaner og kattekillinger, livet er en fest når man er halvandet år og i stand til at få alle omkring sig til at hoppe og springe.
Indtil der kommer børnebørn af egen avl til, der er vi godt tilfredse med at få lov at ha’ ham her at øve os på…
Mors Dag er ikke noget vi har nogle faste traditioner eller ritualer omkring, jeg kan glemme alt om morgenmad på sengen, middag på restaurant og den slags.
Blomster dukker ikke op i buketter eller vaser og dagen ligner i det hele taget bare alle de andre dage her i Casa Dyrholm.
Men det er altså de hjemme- og den samboende, der dyrker den stil, for når det er Sophie vi taler om, ja så er det noget helt andet!
Hun ved nemlig lige nøjagtig, hvordan man forkæler en mor…
Sophie forstår at forkæle, både med gaver, søde ord og flittig hjælp, når det kniber, hun er ekspert i at spotte, hvad en mor drømmer om og meget ofte er hun kommet hjem med en eller anden lille, og også stor, ting, som hun lige har ment, at jeg trængte til.
I aftes, da vi var på vej hjem fra konfirmationsfest, hev hun en smukt indpakket gave op af tasken, hun var på forkant med dagen i dag, og sagde, at jeg gerne måtte åbne straks, når vi nu ikke skulle være sammen i dag.
Og det lod jeg mig jo ikke sige to gange, man var vel nysgerrig…
Sukkerskål og mælkekande, striber på den ene og blomster på den anden, love at first sight, ja eller noget, for det var selvfølgelig ikke første gang, at jeg lagde øjnene på Malene Helbaks lækre keramik, det var bare første gang, at det var mit eget af slagsen, jeg havde i hænderne.
Sættet har været i brug i dag, og har pyntet gevaldigt på bordet blandt alt det hvide porcelæn, og jeg vil sørge for at bruge det rigtigt meget og så tænke glade varme tanker om hende den skønne giver, der kender sin mors smag og er gavmild og rundhåndet.
Tak min søde skat…
Resten af slænget ville ikke stå tilbage for Sophie, og til deres held og min lykke er der heldigvis åbent på planteskolerne om søndagen og nye pæoner er føjet til havens lille samling i eftermiddag.
Et par skrappe pink Karl Rosenfield, der skal ned i det store lilla staudebed og så en sartrosa Madame Calot, der får lov at mænge sig med alle de hvide hortensia og stauder, der står ved vestsiden af terrasse.
Det bliver smukt og dejligt, og næste gang det er Mors Dag, så står de forhåbentligt med store knopper.
