Det er søndag, det er december, der er juleåbent i butikkerne og både Sophie og kæresten hendes knokler bag disken med med byttemærker, glitterpapir og krøllede bånd.
De arbejder igennem, og der er ikke fridage eller afslapning på deres program, før vi rammer den rigtige jul.
Stakler, siger jeg bare, jeg misunder dem ikke…
For at nurse de trætte og brugte, så er der spisning her hos os hver søndag, og denne gang har de selv bestemt, hvad der skal på bordet:
Wienerschnitzel og Kiksekage.
Tak skal du ellers ha’, stik mig et skåneærme og en støttepermanent, det er mad fra før min tid på kokkeskolen!
Ren Hüttemeier, drivende retro og hamrende usundt, men hva’ pokker, hvis tanken om den menu kan hjælpe dem igennem en slidsom dag, så er det sgi fint nok med mig…
Chokoladecremen er lagt i lag med de helt rigtige firkantede vanillekiks, det endte med en ret stor form og nu står det hele og “sætter sig” i køleskabet og jeg er faktisk ret sikker på, at de hårdtarbejdende nok skal nå grænsen for, hvor meget kiksekage, der kan være i en moderne mave.
Jeg har dog tilladt mig at skifte palminen i kagen ud med øko-smør i stedet, og også tilsat et lille riv appelsinskal, bare lige sådan for at kunne leve med det…
Schnitzlerne skal selvfølgelig toppes med Wienerdrenge, masser af tårefremkaldende peberrod, salte kapers og små ansjos-bidder.
Pommes sauté og pandesauce til og så lige en enkelt lille grøntsag for at bøde lidt for alt det uhyggeligt usunde, der skal på bordet i dag.
Kender jeg dem ret, så vælter de om i sofaen bagefter, puster, stønner og klager sig, og har bare spist alt alt for meget, men det er deres eget problem, jeg vasker mine hænder, det er ikke mig, der har sammensat sådan en kolesterolbombemenu.
