Herlige dage har det været, men det var vi nu heller ikke så meget i tvivl om.
Alle er vendt hjem med masser af god energi, med velmotioneret snakketøj og glade og lette sjæle efter mange timer med høj hyggefaktor og kærligt nærvær.
Hold da helt kaje, hvor lever vi egentlig bare et dejligt liv…
UGE 42
HINSIDANS
FAR OG MOR OG 2 BØRN
OG EN HUND
KANTARELLER
LINGONSYLT
SKOVSØ
STILHED
SJÆLSFØDE
Vi tæller ned…
Aftentur i skumringen med Nugga-hunden, tyst og stille, ro til en urolig sjæl og et overarbejdet indre, fred og afslapning til en træt krop, plads til at lade tankerne flyve og morgendagen være på stand-by.
Hjem gennem lyngen, der lyser lilla i dagens sidste stråler, op over bakken med duften af våd muld og kaprifolie i næsen, hjem mod det sorte hus, der ligger der i haven med varmt lys strømmende ud gennem ruderne.
Jeg kigger ind, lidt på lur og ser der i sofaen de tre piger, jeg kan kalde mine; de tre, der får mit hjerte til at banke, min mund til at smile og min følelse af lykke til at svulme.
Jeg glemmer helt og aldeles, hvor meget de ind imellem puster til min hidsige og iltre ild, lige nu og her elsker jeg så højt og meget, at det næsten er svært at rumme.
Tre på rad og række, sammen og hver for sig, forskellige og alligevel ens, mine smukke piger…