Når vores hus og have fyldes af glade stemmer, når der tumles og griner, råbes og mosles, når børn og voksne finder kroge med rum for fællesskab og nærvær, når solen skinner og nattergalen synger for os fra krattet langs haven, når grillen sender liflige dufte ud i forårsaftenen og bordet er dækket, når mine piger giver mig en krammer og min mand et stille kys, så bliver jeg varm og lykkelig helt ind i knoglerne.
Dagen i går var vidunderlig, jeg vil gemme den i mit hjerte sammen med alle de andre af samme slags, så den kan hives frem på en gråvejrsdag med knap så meget lykke…