Sokke-helvedet er et emne, der tit er oppe og vende i denne her familie, og sidste faderen tog del i sammenlægningen, endte han med at være godt gammeldags kællinge-hysterisk.
Han brokkede sig i et væk, stod sammenbidt i arrigskab og bjæffede af os andre, og de rå beskyldninger føg om ørerne på os, for det var selvfølgelig os, der snuppede de strømper, som han havde lagt sammen og båret op i sin skuffe.
Øhhh, nå, jamen det havde vi da så nok, “Bevares og undskyld” sagde vi og kiggede ned på Amandas lyserøde footies, de lignede da vist ikke noget fra Herrens skuffe, men hva’ vidste vi…
Jeg tog det ovenfra og ned, PMS tænkte jeg, og trissede stille ud af rummet, og tænkte så på alle de gode idéer, der blev kommenteret med, da vi sidst var i krise, ja dengang var det vist mest mig.
Jeg snuppede et af rådene, og nu er min mand, der i mellem tiden er blev mild og sød og helt sig selv igen, udstyret med nogle vaskeposer og 21 par nye fine sorte herrestrømper.
Og læg så lige mærke til, at vaskeposerne er udstyret med 3 adskilte rum, så han kan være helt sikker på, at strømperne bliver parret rigtigt, når han skal lægge dem sammen! Dejligt, synes han.
Og vi andre, ja vi hiver stadig bare op af den store blandede kurv, men jeg går heldigvis i tynde uldne sorte knæstrømper, og dem er der ikke andre, der fristes af…
