Browsing Category

Familie

Familie, Lidt af hvert

JEG NÆGTER…

12/10/2007

Sokker…

Mit absolut mindst yndede husmoderlige gøremål er denne bunke!!

Sokkebjerget, der på en eller anden måde aldrig skrumper helt, for når jeg beder mand og børn klare det, så snupper de kun præcis så mange, som de lige selv synes, at de har brug for.

Hvis jeg var millionær, så ville jeg ansætte en lille slave, der kunne sidde og sy små farvede pletter i hver eneste lille strømpe, en farve pr. mand, og så skulle de blive bombarderet, skulle de, med deres egne sokker, de strømpeautonome dovendyr.

Jeg har ved at styr på alt tøjet til Sveriges-turen, alt undtagen disse modbydelige bæster, dem vil jeg slet ikke forsøge at tæmme…

Familie, For hjerte og sjæl, indenfor

GOING WITH THE FLOW…

05/10/2007

Oktoberudsigt…

Fredag eftermiddag er næsten det tidspunkt på ugen, hvor jeg slapper allermest af, også selvom jeg, som i dag, svinger kost, klud og Ajax og får organiseret weekendens aktiviteter.

Jeg gør rent, og så sætter jeg mig lidt, smider gamle blade i en ud-pose, og så sætter jeg mig lidt, jeg kigger i køleskabet og planlægger aftensmad og så sætter jeg mig lidt.

Jeg drikker kaffe, jeg slapper af, jeg sætter mig og lader tankerne ta’ på langfart, i dag sad jeg oppe på altanen og kiggede ud over landskabet, der er ved at skifte til efterårs-robe…

Når eftermiddagen er gået, ender jeg med at ha’ fået lavet en hel masse, men det er foregået med fred inden i og lav puls, tanken om, at der er to dage med selvvalgte fornøjelser forude, får mig til at ta’ det hele lidt ovenfra og ned.

Resten af dagen i dag skal bruges i tæt selskab med pigerne og vores ekstrabarn, vi har lovet, at vi vil se High School Musical 2 sammen med dem, de har snakket om den film hele ugen, ja faktisk flere uger, og havde egentlig planer om at være i selskab med veninderne.

Men det er glippet, og i stedet er vi to halvgamle nu inviteret i bio oppe i den bløde store sofa, vi kommer og lægger os selvfølgelig i selen for at følge godt med i teenageforviklinger og benspjæt…

Familie, Pigerne, Skoleliv

SÅ SJOVT ER DET SGI* HELLER IKKE…

27/09/2007

Tredie forældremøde i løbet af en uge, de to sidste oven i købet med en dags mellemrum!

Det er på dage, som disse, at det godt kan være en pine at arbejde det samme sted, som ens egne poder går i skole.

Jeg må finde et stykke strikketøj at fornøje mig med, mens skolebestyrelsen fortæller om det gode skole-hjem-samarbejde, den sang kan jeg nemlig udenad.

Og efter det, så snupper jg lige gruppe-debatten om mærketøj, makeup, sengetider og lommepenge én gang til, men så er det dæleme også slut for denne sæson…