Vores lillesøster bliver 17 år i dag.
Den smukke blide og stille lille rosin, som jo bare lige var 5 år og en lille splint for et øjeblik siden.
Hun er lillesøster med stort L, knuselsket og snotforkælet, stædig og så vildt stærk at det næsten ikke er til at tro.
Allerbedst trives hun hjemme med en kat i favnen og mindste én søster indenfor rækkevidde og helst også med udsigt til selskab af sin mor.
Amanda klarer mere, end næsten er rimeligt, jeg er fuld af beundring, hun er så rolig og fokuseret, kun en enkelt gang imellem ser vi hende eksplodere men så er det til gengæld også med at komme af vejen hurtigere end hurtigt.
Inden længe er hun færdig på efterskolen, jeg fornemmer, at det er okay at vide, at man snart får lidt mere ro, mere tid alene og knap så mange indtryk, men ingen tvivl om, at hun trives og har ladet så mange flere se mere af det, som hun indeholder…
Der har været så mange bump på hendes vej i de sidste par år, jeg ønsker sådan for hende, at den smukke maj sol, der skinner i dag, vil blive et billede på, hvordan hendes kommende år bliver, det trænger hun til og fortjener det så meget. Ro, medvind, forståelse og accept.
Jeg skal gøre mit for at det kan lykkes.
I eftermiddag kommer hun hjem til kys, gaver og fejring. Til gode kopper te og hygge med søstre og pelsraketter.
Bare vores lille klan skal være sammen i dag og så lukker vi en flok dejlige gæster ind i morgen til det store kagebord med masser af hjemmebag.
Lige nu ligger hun i sin seng i Skåde Bakker, jeg ved det, for jeg har talt med hende tidligt i morges, og der sagde hun, at hun ville stå op 10 over 7 og når Amanda siger 10 over, så er det ikke 9 eller 11 men helt præcis 10.
Præcision, omhu, målrettethed og et uudtømmeligt lager af sødme og pusseløjerlighed.
Tillykke til dig, mit smukke lille barn, må dagen i dag blive så fuld af lykke og hjertevarme som du fortjener…
