Det er tungt at skrive dette her, rigtigt tungt og meget sørgeligt at se det på skrift.
Smertende og hjerteknusende.
Og også en meget privat ting, som nogen sikkert tænker ikke hører hjemme i det offentlige rum.
Men for mig er det sådan, at jeg tænker, at det må ha’ en lille plads her på siden, som jeg jo forsøger at lade afspejle mit helt almindelige hverdagsliv på godt og ondt…
Lige nu er der mest af det, som går under overskriften ondt, ikke ondt som i ondskab men som i smerte og stor sorg.
Det er en oplysning om opløsning.
Opløsning af en lille familie.
Torben og jeg skal skilles og det er en frygtelig situation for alle involverede.
Detaljer kommer der ingen af her, de hører til i den helt og aldeles private del af livet.
Oplysningen bliver givet fordi at det alligevel vil “komme ud” og sikkert også afspejles i den retning, som hverdagslivet vil gå og blive beskrevet…
Jeg lukker for kommentarerne til dette indlæg. Af omsorg og respekt for alle os, der lige nu står hudløse og sønderknuste.
Send os mod, styrke, håb og medvind, vi har alle så rigtigt meget brug for det.
I må selvfølgelig gerne sende en mail, altid, den vil blive læst og brugt, men ikke besvaret.
Der er brug for kræfterne og ordene andetsteds…
