Det er mandag.
Egentlig hverdag, men vi er stemplet ud af de sædvanlige gøremål for sådanne dage og nyder i stedet en feriedag.
En langsom stille dag med tid til alt og ingenting. Det trænger vi til.
Klokken er over middag og jeg har bare nået at spise en meget langsom morgenmad, at læse nyhederne, at drikke flere kopper kaffe, at strikke, at svare på et par mails, at købe en stol, at tjekke Instagram, at klappe hunden og ae katten og sludre med Amanda.
Film har vi også set. Den kan anbefales som fin ferietidsfordriv. Butter.
Egentlig har jeg da nået meget, når det sådan remses op, men det er jo meget af ingenting, af den rolige selvvalgte og hyggelige slags.
Det er jeg vild med…
Om lidt må tøjet på, vi har affald til genbrugspladsen, pap og andet kedeligt, og senere skal der hentes en sort stol til samlingen, endnu en brugt, måske endda to, det må tiden, prisen og standen vise.
Der skal handles til lidt forplejning af dem, som har samlet sig her i jomfruburet, mad må der til også selvom det er ferie. Nem mad.
Suppe måske. Eller ristede gode rugbrødder med røget laks og avocado og lidt hakket løg.
Eller en lille stegt fisk med rødder og citrus. Nemt.
For resten af dagen skal også ha’ plads til det, som den er startet med. Langsommelighed og ro og bare ferie…
Inden afgang ud i virkeligheden skal jeg ha’ endnu et par pinde på en lille ulden top, sippe endnu en kop kaffe af den fine kop, som Sophie havde med hjem fra sin sidste tur ud i verden. En Mumi kop, hvis billede fik hende til at tænke på mig og min flok. Jeg kan let følge hendes associationer, men det med frisuren må vi ha’ en snak om.
Mummi kalder Sophie mig oftest, gad vide hvilke billeder hun har med inden i?
Hyggelige og rare, håber jeg.
Senere trækker jeg lod om den fineste bjørneballerina.
Husk at lægge en kommentar her, hvis du tænker, at den kunne pynte hos dig.
Jeg flydere videre ud i mandagen.
Og det i meget meget stille tempo…