Browsing Category

Familieliv

Familie, Familieliv, Ferie, For hjerte og sjæl

FERIEFLYDNING…

11/02/2013




Det er mandag.
Egentlig hverdag, men vi er stemplet ud af de sædvanlige gøremål for sådanne dage og nyder i stedet en feriedag.

En langsom stille dag med tid til alt og ingenting. Det trænger vi til.
Klokken er over middag og jeg har bare nået at spise en meget langsom morgenmad, at læse nyhederne, at drikke flere kopper kaffe, at strikke, at svare på et par mails, at købe en stol, at tjekke Instagram, at klappe hunden og ae katten og sludre med Amanda.
Film har vi også set. Den kan anbefales som fin ferietidsfordriv. Butter.

Egentlig har jeg da nået meget, når det sådan remses op, men det er jo meget af ingenting, af den rolige selvvalgte og hyggelige slags.
Det er jeg vild med…

Om lidt må tøjet på, vi har affald til genbrugspladsen, pap og andet kedeligt, og senere skal der hentes en sort stol til samlingen, endnu en brugt, måske endda to, det må tiden, prisen og standen vise.

Der skal handles til lidt forplejning af dem, som har samlet sig her i jomfruburet, mad må der til også selvom det er ferie. Nem mad.
Suppe måske. Eller ristede gode rugbrødder med røget laks og avocado og lidt hakket løg.
Eller en lille stegt fisk med rødder og citrus. Nemt.

For resten af dagen skal også ha’ plads til det, som den er startet med. Langsommelighed og ro og bare ferie…

Inden afgang ud i virkeligheden skal jeg ha’ endnu et par pinde på en lille ulden top, sippe endnu en kop kaffe af den fine kop, som Sophie havde med hjem fra sin sidste tur ud i verden. En Mumi kop, hvis billede fik hende til at tænke på mig og min flok. Jeg kan let følge hendes associationer, men det med frisuren må vi ha’ en snak om.

Mummi kalder Sophie mig oftest, gad vide hvilke billeder hun har med inden i?
Hyggelige og rare, håber jeg.

Senere trækker jeg lod om den fineste bjørneballerina.
Husk at lægge en kommentar her, hvis du tænker, at den kunne pynte hos dig.

Jeg flydere videre ud i mandagen.
Og det i meget meget stille tempo…

Familie, Familieliv

MANDAGSMAT…

14/01/2013

Den ældste datter er kysset afsted mod mode i Berlin, den midterste fornøjer sig i Ikast og under dynen på sofaen ligger den “lille” og koger i sin influenzadøs.
3 smukke skønne børn i gang med hver deres, de 2 heldigere end den sidste lige i dag, men jeg er da glad for, at hun trods alt er her hos mig, så jeg kan passe på og passe op.

Jeg har ladet mig dumpe ned i den ende af sofaen, som er ledig, har trukket benene op under mig og krøllet mig lidt sammen om min varme bløde hund.
Intet haster, intet venter, vi har tid, tid til at være mandagsmatte og stille.
Bare os to, der er her i dag.

Vi har tv, te, tæpper, mad hvis vi gider og trænger, varme, stearinlys, bøger og strikketøj.
Der mangler ikke noget.

Altså lige bortset fra de to, der plejer at sætte gang i festen…

Familieliv

STILLE VÆREN…

31/12/2012



Juleferie uden meget spræl og tummel, bare stille væren.
Lange dovne dage i blødt tøj i bløde møbler, ikke mange aftaler ude omkring men med åben dør her og flere er trådt ind.

Vi har spist os igennem juleindkøbene, nippet og nydt og set stort på, at der nok godt kunne ha’ været indtaget mere varieret og groft.
Der er drukket i litervis af te og mange kopper god kaffe, appelsiner i baljevis er blevet pillet og spist og også de temmelig stærke pebernødder har fået ben at gå på.

Mellemjul i roligt tempo, bare stille væren, med nye bøger, nye spil, nye film og så alt det velkendte trygge her, som vi læner os tilbage i og finder ro…

Amanda har slæbt sit eget tv ned i stuen, så der nu kan spilles drabelige Playstation-spil samtidig med at vi mere fredelige ser tv, hun skruer ned for lyden og kan følge lidt med i, hvad der foregår på den anden skærm. Jeg nyder bare, at hun helst vil være der, hvor vi andre er og jeg klarer fint, at stuen ser lidt besynderlig ud.
HUn nyder pausen fra det intense efterskoleliv, nyder at der ikke hele tiden er nogen, der vil hende noget eller arrangementer, som hun forventes at deltage i, hun nyder tavsheden, der er let at være i, når rummene samtidig er fyldt med nærvær og samhørighed og summen af vi andres stemmer.

Laura sover lige så meget, som hun er vågen, måske endda mere, hun ruller sig sammen til en lille klump i sofaen og forsvinder ind under dynen, hun trænger til at stemple ud fra lektier og forpligtelser, det forstår jeg så udemærket, for jeg ser jo hver dag, hvor mange timer hun bruger på sit skoleliv.
Så ferie-sump er helt på sin plads, også selvom det nærmest skubber os andre ud af sofaen.

Sophie må pukle mens vi andre flyder, hun sælger udsalgsvarer og bytter julegaver med et smil, hun er mør, virkelig mør, men der er ingen kære for for de, der arbejder i detailhandel, og vi andre kan ikke hjælpe eller afløse, vi kan bare stå klar med hygge, mad, opvartning og omsorg, når hun synker sammen efter endnu en 12 timers arbejdsdag.
December er vist ikke en yndlingsmåned for hende…

Der findes ikke meget andet, som jeg holder så meget af, som jeg gør af sådanne dovne stille dage med mine piger, jeg nyder deres selskab, nyder at kunne kigge på dem, når de passer deres eget i sofaens bløde hjørner, nyder at høre deres pludren og glade grin. Jeg er en heldig mor, der har hele 3 at holde af og pusle om, og det er en luksus at have al den tid det skal være til at gøre det i.

Lange rolige dage med familietid og egentid, med plads til alt det, som jeg gider og holder af. Finsovning, skrivning, bagning, planlægning af det nye år, film og gode bøger, vasketøj og madlavning, hundetur i regn og kattekæl i morgenens blå time.
Og et strikketøj, der bare må strikkes, efter vi i går så en vidunderlig film, en trøje med striber og riller og knapper ved kravebenet, alle raske drenge og skønne piger burde have sådan én, en Hugo-trøje.

Jeg er startet ud med en i en meget lille størrelse, for så er der ikke så meget at trævle op, når forestilligerne i hovedet ikke lever på pinden, en lille bitte størrelse, der passer så fint til den stille væren i de sidste dage af 2012…