For 14 dage siden var der en journalist og en fotograf her forbi.
Vi talte om decemberglæde og juletraditioner og der blev taget fine billeder rundt omkring i vores gode lejlighed.
I lørdag bragte MJA så en dejlig artikel – synes vi da selv – hvor essensen af vores samtale her ved udtræksbordet blev gengivet på fineste vis.
Herligt at se, at det som var væsentligt, også blev formidlet.
Decemberglæden og holdningen til, at det, der skal gøres, skal gøres af LYST…
Jeg synes, at fotografierne i artikelen har fanget den hyggelige stemning ret fint, vi genkender vores hjem og hjørner, og jeg er rigtig glad for, at det “bare” var en dejlig journalist og en almindelig fotograf, som kom forbi, jeg ville ikke have lyst til stylister, der flyttede og omarrangerede vores ting.
Det er oftest sådan det foregår, når der skal tages boligbilleder, og jeg er mere end tilfreds med, at det kunne lade sig gøre uden her, jeg ville i virkeligheden nok ha’ protesteret ret kraftigt, hvis de havde forsøgt sig…
Artikelen kan, så vidt jeg ved, ikke læses på nettet, måske kan jeg få lov at bringe den her, men det er ikke noget, som jeg har spurgt om, så indtil videre tillader jeg mig at bringe et par fotos fra avisen, også selv om jeg nu heller ikke har spurgt om lov til det.
Både pigerne og jeg har kigget mange gange på billederne og læst ordene et par gange igen, det er både en hyggelig og lidt spøjs oplevelse.
Decemberelskeren – nu på tryk…
Også i år. Særligt i år.
Med alle pigerne inden for landets grænser, med den ro i det liv, som nu er vores, med kærlighed, stjernestunder og hjertevarme.
Decemberdage med en tilpas balance mellem travlhed og tilbagelænethed, med masser at gøre men i et selvvalgt tempo, med dovne dage smurt ind i hygge og susende dage med planer fra tidligt til sent.
Jeg nyder. Stornyder.
Og jeg tror, at de, der er omkring mig, oplever det samme…
Dagen i dag, den fjortende i årets fineste måned, byder på udflugt med vores gæst fra nord, skønne Tora, der har valgt at bruge nogle dage her sammen med pigerne og jeg, det er herligt at hun er her igen, hun er faldet lige ned i sofaen med strikketøj og pyjsbuks, faldet ind i familien lige så let og ligetil, som da hun var her sidst.
I aftes bød hun på lutefisk og aquavit, decembermad i hendes familie, vi tog imod retten med åbent sind og en vis bæven, men det gik så fint med det, også selv om revet brun gedeost oven på saltet fisk nu er ret så eksotisk.
I dag er første måltid knap så udfordrende for smagsløgene, vi skal mødes med Erika og Hanne på Kählers Spisesalon til lille morgenmad og derefter kvindetur ud i Aarhus’ skønne butikker. Jeg er sikker på, at det bliver en dag med masser af grin og for nogen i den lille flok også en dag med mange poser og “På beløbet tak!”.
Den “nogen” er ikke mig men jeg vil nyde at være med og kan sagtens frydes over andres gode køb.
Og hvem ved, måske falder jeg lige akkurat over de sidste gaver, som jeg mangler at samle…
Jeg samler på dejlige dage og min december har indtil nu været fuld af dem.
Der er ikke meget tilbage at ønske sig, når All I want for Christmas is
Hvidt og frostklart landskab
Dejlige mennesker omkring mig
Grin og gode snakke
Nærvær
Bjerge af nybagte småkager og lækker konfekt
Mad lavet med kærlighed og omtanke
Glade døtre i hopla
Jeg har det hele lige nu og der er endda stadig 10 dage til julen for alvor rammer.
Hvor heldig har man lov at være?!
Skøn fredag til jer, der stadig vender her forbi, tak for trofastheden.
Decembersmil, knus og klejner herfra…
Fortovet er ryddet, brødet er bagt, kaffen er brygget og adventsgaverne åbnet. Alt ånder fred og idyl.
Ja okay da – sådan cirka – for hvert andet minut har jeg 6.5 kilo kat hængende i låret eller håndledet, alt for hyggeligt behøver det åbenbart heller ikke at blive.
Men altså bortset fra pelstornadoen, der er i lømmelalderen, så er alt fred og idyl.
Søndag byder på det bedste selskab af egne piger, de har indtaget sofaen med dyner og høj hygge, de muntrer sig med hvert sit og jeg nyder at sidde i stuen ved siden af og lytte til deres småsnakken og pigegrin. Der ses film og spilles spil og klappes pelsdyr, der smøres madder og sippes te og alt i alt ser og føles det som om, at verden også er i balance for ungmøerne.
Jeg har placeret mig ved spisebordet med julekort og kreagrej,her var så fint og ryddeligt for et par timer siden, nu ser det anderledes ud, men hva’ – det er søndag og de, der måtte komme forbi, må finde sig i uorden og højt hår…
Adventsgaver gives og montages med glæde og opfindsomhed her hos os, alle får og alle giver, og selvom ingen længere er børn for alvor, så er der altid skønne forventninger og spænding, når der pakkes op. Det behøver ikke at være store ting for at vække glæde, smilene spreder sig alligevel, når man ser og mærker, at der ligger en særlig tanke og omhu i udvælgelserne.
I år har jeg fået én adventsgave af pigerne, én der skal dække alle søndagene og som er fra dem alle tre, og jeg siger jer, at både glæde og overraskelse var stor og vild, da de sidste weekend lavede lidt hurlumhej ud af at forære mig en Nespresso maskine. De er for vilde, men det er jo vanskeligt ikke at elske vildskaben. Det gør jeg i alle tilfælde.
Og er selvfølgelig helt og aldeles tilfreds med, at jeg må “nøjes” med denne ene pakke i år.
Til pigerne har der indtil nu været Jane Austen film, bløde pakker, genbrugsguld og hjemmetlavet pynt, alt er taget i brug og det tager jeg som en “tommel op”.
Amanda får pakker hver dag, det må være på sin plads, når man er hjemmefra de fleste decemberdage, sådan var det også for Laura, der fik en pakkekalender sendt til Wisconsin. Denne gang skulle gaverne bare til Skåde bakker, lidt nemmere men ikke mindre vigtigt.
Adventsgaver mellem Helle og jeg er også en tradition, en dejlig én synes jeg, og her er der tænkt meget samvær og oplevelser ind, for når hverdagen buldrer, så går der, trods de bedste intentioner, ofte alt for længe imellem at vi ses alene. Ikke at forstå sådan, at vores familier ikke også er skønt selskab, når vi er samlet alle sammen på én gang, men der er altså også brug for det andet og mange datoer er allerede sat for det kommende år og gode forslag til, hvad vi skal bruge dem på, er også i spil.
Det bliver herligt, det ved jeg…
Men inden vi når til næste år, så er der en dejlig søndag og en dejlig december at nyde. Jeg vil skubbe så meget hyggelig og ro som muligt ind i dagen i dag, lade mig underholde i pigernes gode selskab og gå i køkkenet og lave lidt sødt til søndagsforkælelse af dem.
Jeg vil skrive en stak julekort, male en nisse, pakke en gave og ordne lidt indkøb på nettet. Jeg vil skovle sne en gang eller to mere og gå en tur i skoven med den store hvide.
Der er strikketøj at motionere, der er tøj at lægge sammen, der er rugbrød og sild og der er masser af kaffe og en fyldt frugtskål.
Der er hund, kat og tøsebørn, snevejr og hjertevarme.
Jeg ta’r imod det hele med åbne arme og uden forbehold.
Også imod Otto the Killer, som vil være der hvor det sker, også midt i det strikketøj, der var lagt sirligt til rette til fotografering.
Glædelig fredelig og hyggelig adventssøndag derude…
