Ikke her i vores egen, der ellers trænger gevaldigt til en efterårsoprydning, men nede i farmors, der også skal ha’ en trimning.
Vi kører sydover i gummirøjsere og varme trøjer og burde måske medbringe lange liner, så vi kunne fortøjre os i dette vilde blæsevejr.
Farmor gi’r en kaffetår og senere opvarter kusinen med aftensmad, vi kommer hverken til at sulte eller tørste, mens vi pløjer os igennem vilde roser og langhårede buske.
Vi får en dejlig lørdag, det er jeg helt sikker på.
Det var da bare været det mest vidunderlige vejr i dag, helt fantastisk!
Væk var alle de tunge skyer og heftige byger, væk var al den stride blæst og de hvirvlende blade, det skønneste septembervejr har forsødet min dag og jeg nåede knap at smide bilen i indkørslen, før jeg stod midt i haven og trak vejret helt ned i tæerne.
Duften af let forfald og våd jord blandede sig med noter af ærteblomst og remonterende roser, jeg satte mig der midt i det hele med øjnene lukket i og nød, at der endelig var mulighed for at stille stund ude.
Jeg er – til trods for indehygge og snakken om julebod og snedriver – ikke helt færdig med at nyde udelivet for denne sæson…
Jeg brugte en lille times tid på at pelse drivhuset, klippede mængder af druer ned, plukkede kilovis af tomater og fik fjernet de trætte planter, jeg fik fejet og tømt de små basilikumpotter og også klippet lidt i geranierne.
Der er ikke meget mere at komme efter derude, kun en enkelt plante står stadig med mange halvgrønne tomater, resten af det, der gror, er så småt ved at lukke ned og takke af.
Det er okay, sæsonen har været lang og god, om en måneds tid putter vi også havens bede og kan så sidde inde i de varme stuer og drømme om de projekter, der kunne være gode at lege med næste sommer…
