Der er flyttet en rød hyld ind i vores have, jeg er vild med de mørke blade som kontrast til den hidsig-grønne bøgehæk, og sammen med mørke Sankt Hansurt og chokoladeagtig hjortetrøst, der allerede står nede i det bed, som vi anlagde sidste år, så bliver det lille træ et smukt indslag i haven.
Og så skulle de røde skærme efter sigende gi’ sart rosa saft, nysseligt synes jeg, selv om der i år kun kan blive til en enkelt lille kop…
Hanne har fået høns i haven, og hun er lige så forelsket i dem, som jeg er i Nicolai, men jeg er altså bange for høns og skal ikke ha’ sådan nogle kræ, jeg er udemærket tilfreds med de æg, som vi slæber hjem fra en lokal farmer.
Men hønse-udstyret kan godt bruges, selv om man ikke har pip og gok i haven, i alle tilfælde satser jeg på, at jeg kan få mine ærteblomster til at klatre smukt og dekorativt på vestsiden af drivhuset denne sommer…
Torben svang en ordentlig hammer og fik pælene hamret godt ned i jorden og siden monterede han så nogle meter hønsetråd derpå, og så måtte vi ha’ en kop kaffe og stå med hænderne i siden og nikke og brumme anerkendende.
Og da jeg så havde brummet lidt, så dristede jeg mig til at spørge, om der ikke kunne monteres en længde mere for oven, og jow, det kunne der, men sidst manden min havde tjekket, ja da var det han regnede med var ærteblomster ikke større end hans halve Kings, så mon ikke det liiiiige kunne vente en uge eller to!?
Og jow, det kunne det da – sa’fø’li’…
Og mens vi så venter på, at ærterne klatrer op ad, ja så skal vi ha’ monteret noget “vokseværk” på det nye sorte hegn, for der er i dag investeret i lækker duft og smukt syn til resten af sommeren, og forhåbentlig de næste mange, der kommer.
Glamis Castle – det bliver så herligt…
Potter på række, nye og fine, noget skønnere at se på, end de store kapilærkasser, der plejer at fylde derude, masser af jord til de små pytlinge af planter, der lige akkurat stikker snuden op over kanten.
Hjemmelavede tomatplanter af italienske sorter, de store tykke, der er gode til rugbrødsmadder med løg og basilikum på, og så de lange slanke, som skal bruges til madlavning.
Endnu er de bare små og nærmest ynkelige i de store lerpotter, men inden længe, så skyder de med raketfart og begynder at sætte en overflod af gule blomster, der lover en rig høst.
Det satser vi på…
Vi er kommet lidt sent i gang med alt pusleriet derude, for de dage, hvor vi plejer at starte op derude, ja de blev brugt på konfirmation, mere konfirmation og så da lige lidt mere konfirmation, det har været et noget amputeret forår i haven og alt er lettere forsinket, men denne lille miniferie giver os mulighed for at indhente noget af det forsømte og vi ender vel med at nå det hele.
Tomater får vi ikke til samme tid, som vi plejer, men det klarer vi vel og kan jo også suppelerer med en enkelt gartner-fremdrevet tomatplante, hvis vi går helt i panik. En ganske almindelig Elin måske, det er det Torben allerhelst vil ha’ og så kan vi andre muntre os med de lidt mere skæve af slagsen…
Jeg er spændt på, hvordan det bliver at passe alle potterne, der kommer til at kræve noget mere opmærksomhed end kasserne; bliver det mon let at styre gødning og vanding?
Det er et forsøg værd, synes jeg, for kønt ser det ud med potter i flok.
Og jeg er villig til at strække mig langt for det kønne.
Agurker skal hentes hjem i dag og også en lille figen, for den gamle er bare en grå og død pind.
Måske lister der sig andet med på vognen, det kunne let tænkes…