Hurra for syrener…
Ude i det hvide staudebed står der i denne tid mange smukke hvide tulipaner.
Små og buttede af slagsen, nærmest pæon-agtige i deres udtryk, høje og slanke klassiske er der også, andre er lave med spidse nærmest stikkende kronblade og så er der Spring Green, der er smykket med fine striber af lime.
De er ægte forårsbebudere, de ranke tulipaner og de pynter smukt der ude mellem alle de grønne blade, der vælter frem fra staudernes vinterhi under jorden…
Men nogen har altså snydt, da de pakkede de brune papirsposer med tulipanløgene, for der er dukket et par op, som bestemt ikke er lagt i jorden af mine hænder!
En fyldt sartrosa én af slagsen har sneget sig ind, og det er til at klare, den stikker ikke alt for meget af i alt det hvide og grønne, men den røde og gule, den er altså næsten mere, end jeg har lyst til at kunne klare.
Man skulle tro, at den vidste det, for den er bare lillebitte og forsøger at skjule sig bare en høj og skærmende hvid, det er næsten som om den ved, at den er i stor fare for at blive hevet op med løg og hele molevitten…
Den får lov at stå, men kun indtil den smider de kulørte blade, så bliver den altså flyttet ned til et livligere sted i haven, det hvide skal ha’ lov at være hvidt.
Også selv om en hollandsk løgpakker har syntes noget andet…
En tur gennem haven sidst på eftermiddagen gjorde mig opmærksom på, at der stod en flok lange rabarberstilke nede bag jordbærrene og da vi nu allerede havde været i gang med mormorfranskbrød i eftermiddags, ja så lå det jo lige til højrebenet at fortsætte ud af den tangent.
Nystegt bornholmsk hanekylling med sprødt skind, rabarberkompot, frisk agurksalat, mormorsalat med syrlig fløde på og så selvfølgelig nye kartofler til
Mere end én af os kom til at spise for meget!
Kyllingen var kæmpestor og selv om vi spiste igennem, ja så står der nu en tallerken i køleskabet med det sidste hvide brystkød, jeg glæder mig allerede til at sætte tænderne i det til frokost i morgen, på godt rugbrød og med flagesalt på.
Og til dessert kunne jeg så passende snuppe den sidste skefuld rabarberkompot på et stykke ristet mormorfransk…