En lille orange blomst gør søndagens start ekstra fin.
Den første sommerbuket af morgenfruer er plukket ind.
De er ganske særlige for mig.
Også i dag…
Tirsdag aften var varm og blød, lyset var smukt og både et mylder af fugle sørgede for skøn underlægningsmusik, da vi sad under parasollen og nød vores sene aftensmad.
Især Hr Solsort var insisterende, men han fortalte os vel bare om den fine rede, som han og konen igen i år har bygget oppe på stigen, der hænger bag på garagen.
Tirsdag gav os en forsmag på alle de skønne timer, der – forhåbentligt – skal tilbringes ude i den danske sommeraften med bål, vattæpper, vin, nabosnak, havevanding og drivhuspusling. Det bliver vidunderligt…
I dag er sommeren gået sin vej, det er køligt og når jeg kigger ud, ja så er middag på terrassen vist ikke noget, som vi skal sætte næsen alt for højt op efter.
Det regner, gør det, og menuen ligner mere suppe end grill.
Plæne, bede og smådyr har brug for lidt væske og så må vi andre indtage måltiderne indendøre.
Alt imens vi drømmer om, at tirsdag aftens skønhed og herlighed vender tilbage inden længe…
Blomstrende grene fra spireabuskene, en enkelt rank tulipan og et lille bitte vibeæg hentet ud i den lysende grønne have.
Hvidt fra det grønne.
Smukt og enkelt og en ren og skær fryd at kunne hente ind.
Blomster og lys lige sådan som vi elsker det.
Et nyt lille stilleben for bordenden…
Den blomstrende spirea sender en sødlig og krydret velduft ud i rummet, en duft, der minder mig om sommeraftener og driverliv, om G&T på terrassen og nattergalen i krattet bag haven. Mand – hvor jeg er sommerklar.
Vibeægget lugter til gengæld mere af l*** end af lagkage og det er vist godt, at jeg ikke nænnede at tage en hel flok ind.
Men smukt er det jo på trods af stram odør og manglende tern.
Jeg håber, at i andre også sørger for at hente lidt af det smukke forår ind.
Vi fortjener det…