Man må ha’ sig en ordentligt skraber ind imellem, når man har brugt al sin energi på at holde det store lade hvide læs pels i gang og også har sørget for, at madmor har fået sin daglige motion ved at løbe rundt og redde alle de småting, der kan væltes ned fra hylder og karme…
Han sidder jo der og ser ud, som om han bliver betalt med musemaver og hummerhaler for at være lækker.
Vakre Viggo, som såmænd også er vaks nok.
Han er SÅ kælen og ligger konstant i Amandas arme.
BFF.
De har sovet snude mod snude i nat, krøllet helt sammen om hinanden, nærmest lykkelige og så finder de to vel selv ud af, hvordan der skal blive plads til dem begge, når Viggo får størrelse af en dansk-svensk-gårdhund og stadig synes, at de skal dele hovedpuden.
Vi så begge hans forældre i går og ved, at der engang i løbet af halvandet års tid lunter en 8-10 kilos langhåret krabat rundt her –
god deling af pude, siger jeg bare…
Han sprutter stadig lidt af Nugga, når hun svanser forbi, hun er ligeglad, har vist gennemskuet at han ikke er en trussel mod hende, at hun stadig er sin madmors øjesten og tænker måske også, at Viggo vel snart finder ud af, at hun kan være ganske morsom at tumle med.
Måske skulle jeg overveje at fjerne nogle af de lidt sartere ting her på borde og åbne hylder?!
Jeg håber, at Nugga undlader at hoppe med op i vindueskarmen, når han tager en spurter afsted mellem lys og dimsedutter.
Ellers må minimalismen virkelig dyrkes her på adressen.
Men hvad skal man også med pynt, når man har en Viggo, der forstår at føre sig frem på skønneste vis…
Dagens ord her på adressen:
Nnnåårrrrhhhhhh – åååhhhhhhhh – nnuurrrrhhhh.
Mød Viggo –
vores lille nye kat.
12 uger gammel og bare helt fantastisk nuttet…
Nugga er noget forelsket i ham, han knap så begejstret for den der overdimensionerede lyse hårbold, der svanser rundt og gør sig til for ham og vil snuse både her og der.
Men langsomt bliver han nu alligevel lidt optaget af, hvad hun mon er for en mærkelig kat, for hunden findes ikke i hans univers.
Viggo er en Maine Coon, dyrlægen siger, at han er stor og flot og at han er en sort makrel tabby, det tror vi så på, for hvad ved vi om den slags – endnu!
Snart ved vi meget meget mere, både om hvem Viggo er og om hvad han er for en slags kat, for selvom vi har læst en del om hans race, så er der meget at lære og det gør vi så…
Amanda er familiens helt store katteelsker, så I kan vel forestille jer, at hun er den syvende himmel i dag.
Jeg er glad for stort set alt med pels og især dem, der siger Vov og Miav, så jeg er også et stort bredt smil i dag.
Planen om en Maine Coon er vel 4-5 år gammel, det har været et lille mor-datter-projekt af den slags, som hedder “Når-engang-så-skal-vi…”, og det engang blev så nu, hvor de andre katte er blevet hos Torben.
Navn og farve er også bestemt for længst, og det samme er planen om at få fjernet “dadlerne”, men lad os nu se, indtil videre sidder de godt, hvor de sidder.
Jeg er HELT sikker på, at der bliver ret meget Viggo her på siden i den kommende tid.
Men hva’ gør det, når han nu scorer topkarakter på nutte-skalaen…