Hver eneste gang jeg forsøger at fotografere killingerne, så dukker der et stort hvidt hovedet op foran søgeren, close-up!
Nugga deler helst ikke, hun er centrum i vores univers, mener hun, og er ikke så vild med, at jeg er optaget af de andre små pelsdyr.
Så dette kuld mislinger er det absolut mindst fotograferede, vi nogensinde har haft, en kombination af periodisk kameramangel og så puffende retriever.
Måske skulle jeg lukke hende ud, så jeg fik mulighed for at knipse…
Berta elsker Nugga, hun vil ligge tæt, hun vil nusse, hun vil tumle og suse og forstår bare ikke, at den store bløde hund ikke lader sig gasse op.
Nugga er overbærende og godmodig, og en gang imellem forbarmer hun sig og tager en lille runde om køkkenbordet med en lille misling hængende i halen…
Men det bliver til for lidt, synes Berta-bum, der igen og igen hopper op i kurven for at se, om det mon ikke kan lykkes at tænde for bamsen.
Og når det så ikke går, som håber, så kigger hun op på mig med et blik, der siger:
Hvorfor gider hun ikke, når jeg nu er så sød, hva’?!
Ja, jeg tænker da i alle tilfælde, at det er det hun mener, men måske lægger jeg lidt for meget i det…
Vi har siden sidste lørdag, hvor familien blev beriget med Albert, talt rigtigt meget om, at vi gerne ville adoptere et par moderløse killinger, som kunne gøre ham selskab i kassen.
Vi har konsulteret vores dyrlæge, jeg har ringet til kattekloge mennesker, som jeg har fundet på nettet, vi har søgt råd og vejledning i det ganske land, og alle har fortalt os, at det langt de fleste gange går godt.
Oftest accepterer mormissen uden problemer et par stykker mere ved sit bryst, og at Bella, som vores dyrlæge jo kender, med sit sind og sin trygge tilknytning til mennesker vil stole på, at når vi afleverer noget til hende, at det så er i orden, og så er det jo også allerbedste for Albert, hvis han bliver præget mere af katte-vennerne, end af os…
Jeg kan godt mærke, at jeg er lidt nervøs, tør vi??
Hva’ nu hvis hun hvæser, og dasker til dem??
Skal det være én eller et par stykker??
Vi har fået godt og kvalificeret rådgivning og vejledning, og rigtigt mange “Thumbs up’pere” fra andre katte-kendere, nu skal vi bare lige kigge hinanden rigtigt dybt i øjnene og forsikre hinanden om, at det gør godt, at vi har styr på det og der er en løsning på det, hvis det mod forventning ikke skulle gå så glat.
Vi lukker øjnene og springer ud i det…