Albert når stort set ikke at ligge alene bare et eneste lille øjeblik i sin kasse, når hans mor suser ud for at spise eller strække sig. Snup – og så er han oppe i hænderne på en af pigerne.
Han bliver nusset, kysset, aet og puttet, han bliver sunget for, snakket til, beundret og Åh’et og Nåhhh’et i tide og utide. Han er meget afslappet i vores hænder, ikke spor urolig, og Bella viser tydeligt, at hun er helt tryg ved pigernes pleje af mislingen.
Albert – en ægte håndholdt missetat…
