Vi er et par stykker, der krydser fingre for, at der fødes et kuld killinger her engang midt i august.
Bella-missemor er taget af pillen, og efter at være blevet kurtiseret af et par smukke hankatte, er hun nu atter single, og det plejer at være et meget godt tegn på, at der er noget dejligt i vente.
Og denne gang der lover vi, A’mar Halshug, at vi ikke lokker det mindste med nogen, der ikke skal ha’ en kat…
Der var sørme da godt, at hun holdt hovedet over vandet, eller mudderet, så vi kunne se, at det var vores hund derinde under alt det sorte!
Hun brød sig måske ikke om duften af den shampoo, jeg vaskede hende med i lørdags, jeg synes faktisk den var ret god, i alle tilfælde temmelig meget bedre end den der “Eau de Plumrehul”, som hun nu er indhyllet i.
Bæst…
Nu har Nugga været på spil igen med hendes store gravepoter, og denne gang er det ikke musene på marken, der er blevet onduleret, næh-nej, det er såmænd min store flotte valmue, der nu ligger halv-kvast og ynkelig under en bunke jord.
Måske har der puslet en kat under terrassen, måske har det store drog villet ind i det svale mørket, men lige meget hva’, så er jeg ikke forstående eller fornøjet, mine blomster skal hun godt nok bare holde poterne fra…