Amanda og Nugga forstår at få det bedste ud af en doven morgen.
Den ene klædt i udtrådt nattøj og kruset paryk, den anden placeret på det vattæppe, der er adgangstegn til at komme op i hynderne.
Couch Potatoes…
Torben og jeg nåede lige en tur i hundeskoven inden mørket faldt på, sneen hvirvlede og det hele var tyst og pudret, vi nød hinandens selskab og det skønne landskab.
Og heldigvis for Nugga, der lige præcis i disse dage er topklar til at slå halen til side for en hanhund, var der ikke andre i skoven og hun kunne få lov at løbe frit.
Hun sprang nærmest bukkespring af lykke, frihed åh frihed, at blive holdt i kort snor er ikke livskvalitet for en fræser som hende, og hun løb rundt som en skoldet skid i en flaske…
Ind imellem smed hun sig på maven i sneen og lod som om, at hun var helt væk pist forsvundet, hun er vist ved at være træt af, at vi ikke lader hende ude af syne i bare et enkelt lille sekund, hun vil ud på vulkaner.
Men sådan leger vi ikke her i firmaet, vi vil ikke ha’ hvalpe på gule plader!
Så hurra for en hundeskov uden hunde, og hurra for det hvide vejr, der viste sig fra sin smukkeste side på denne lyse marts aften.
Og også et lille hurra for en mobil, der kan knipse et billede i en snæver vending, for vi havde været så forhippede på at komme i skoven, at det rigtige kamera lå hjemme…
Der arbejdes igennem i køkkenet, der laves mad til rigtigt mange mennesker, der i morgen skal nyde, forhåbentligt da, en frokost fra min hånd.
Der laves tærter, postejer, kager, salater, marineres kød, piskes dressinger og skylles grønt; der pilles løg, der siden skal karameliseres, der kigges på oste og æltes brød, det hele skrider frem som planlagt og jeg hygger mig gevaldigt…
Jeg har fået selskab af de tre behårede, de har indtaget pladsen for enden af det lange køkkenbord, og har oven i købet placeret deres kroppe oven i mit tørklæde, som jeg endnu ikke har haft tid at pille af knappenålene, så de ligger der faktisk, Bella og Nugga, med fare for at blive stukket i rumpetten.
Aja er for fin til at ligge tæt med de andre, hun ligger i kurven med vores vattæpper, og har endda demonstrativt vendt ryggen til, men hver eneste gang de andre løfter hovederne, fordi de vejrer lækkerier, ja så er Aja ikke sen til at springe ned fra prinsessesengen, for tænk om man gik glip af noget.
Torben og Amanda sidder henne i sofaen og kommer med søde bemærkninger om skønne dufte og et enkelt lille plageri om en smagsprøve på en petit firkant Brownie, måske skulle de ha’ lov, bare fordi…
