20 minutter med muse-gravning er mere udmattende end 2 timer i skoven!
Nugga pløjer jorden op med både forben, bagben og snude, jorden fløjter om ørerne på hende, og os andre, og hun små-bjæffer undervejs, hvilket ind imellem giver jord langt ned i halsen på hende selv…
Hun lægger sig på siden og graver, så hun kan grave hen ad i stedet for bare ned, og ind imellem giver hun et hop højt op i luften, måske ser hun lige halen af en mus, der piler hen over bunden af hullet og ind i en anden gang.
Muse-gravnings-legen er den foretrukne i disse dage, vi når knap at åbne døren, før hun ræser ud på marken og er i gang, det giver go’ motion til både krop og hjerne, og det er fint med os.
Men en hvid retriever har vi altså ikke, når legen er slut!
Det kræver en tid på tæppet i bryggerset, så lige de første kilo jord bliver smidt der og ikke på gulvet i resten af huset…
