Selv for en vand-elskende hund som hende Nugga kan oktoberregnen blive for meget, hun var før hjemme end jeg fra vores eftermiddagstur, og sad der ved hoveddøren og så lidt sølle ud.
Vi er våde til skindet begge to, det er ikke et vejr at opholde sig alt for længe ude i, men på den anden side, så er glæden ved at komme ind i varmen ekstra stor, når hår og pels hænger dryppende.
Nugga er den heldigste af os, hun har rystet sig, fået en hundekiks og ligger nu og slænger sig (og stinker) i sin kurv, jeg er ved at trække i noget tørt tøj, bare for at skulle ud i vejret igen, 3 lange forældresamtaler ligger og venter forude…
