Lørdagens vidunderlige vintersol sætter spot på kattepoter på indersiden af køkkenvinduet.
Der er vist én, der har travlt med at daske til den lille kube, når vi andre er ude af huset.
Gad vide, hvad han egentlig har haft poterne i, inden han gik til angreb?!
Lømmel…
Kærligheden til vores lille baggårdstiger kan ligge på et meget lille sted lige nu!
Meget meget lille siger jeg bare!!
Han må ha’ dårlig hørelse, for han har i alle tilfælde ikke hørt mine mange formaninger om, at her i huset går man IKKE på bordene, danser måske, men ikke noget med at gå.
Og da slet ikke, når man er så klodset, at man får hevet 2 af de elskede Grill skåle på gulvet.
Han har heller ikke hørt, at katte ikke spiser slik og nødder, for det var såmænd bare det, der var i skålene, ikke tun og rejer og andet kattevenligt, men forbistede hasselnødder og rosiner…
Skålene var på bordet mandag aften til spiseklubbens kaffestund og vi sad der og talte så varmt om de fine skåle og deres “ører”.
Næste gang kan vi så tale om, at det er slut med dem og lidt om, hvorfor Viggo endte sine dage som hjemløs og anti-forkælet elskedyr.
Sådan en lille skid!
Og ØV ØV og 3 x ØV –
for hvor pokker skal jeg lige rende sådan et par skåle op igen…
På vej ud af vinduet.
I skjul under dynen.
På lur i vasketøjskurven.
I et tigerspring frem under bruseforhænget.
På langs i vindueskarmen.
I bagdelen af Nugga.
Der er fart over feltet og ingen grund til at slappe ret meget af, når man er en farlig baggårdstiger fra provinsen.
Det giver høj puls og nervøse tics hos os på 2 ben, når vi hører de 4 sætte af et sted i nærheden.
Man kan aldrig vide sig sikker.
Men ét er dog alligevel sikkert.
Han er en linselus –
og en skøn en af slagsen…